Det somatiske nervesystem
Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.
En nervecelle:
Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en, kemisk reaktion. Axonet er beskyttet af det man kalder myolinskeder. Myolinskeder er opbygget er gliaceller/støtteceller, som beskytter axonet for ydre påvirkninger. Myolinskederne fogocyterer døde nerve- og støtteceller. Det er vigtigt for axonet af have disse myolinskeder og ranvierske indsnøringer, da dette øger hastigheden af nerveimpulsen og dermed aktionspotetialet.
Støtteceller (Gliaceller): myelinskeder, mikrogliaceller og astrocytter. Disse er blandt andet med til at regulerer koncentrationen af nærings- og affaldsstoffer i nervessytemet og bekæmper infektioner.
Nervesignaler:
En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter. Når mervecellen bliver depolariseret (får impulser fra de omkringliggende nerver "igennem dendritterne", sker der en aktion inde i triggerområdet (soma). Fr at nervesignaler skal sendes videre ud i aksonet, skal der registreres mere end 55mV i aktionspotentiale.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeterminaler.. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen ved hjælp af neurotransmitstoffer.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften. Signalet udgår fra den præsynaptiske del til den postsynaptiske del.
.
der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentiale bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstofferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås sender modtagecellen et nervesignal afsted.
Na+/K+ pumpen
Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.
Når signalet har nået dets endemål f.eks en muskelcelle (myon) på muskelfibrens receptorer, aktiveres musklen ved hjælp af Na+ ioner. Ionkanaler aktiveres og åbnes for Na+ og K+. Spændingsforholder skal være 70mV på hver sin side for at aktivere musklen og afsende den nødvændige mængde af Na+ ioner. Herfra vandrer Na+ langs med sarkolemet igennem T-rørene, hvor sarkoplasmatisk retikulum påvirkes og Ca2+kanaler heri åbnes. Denne proces aktiverer tropomyosin-strengen til at flytte sig, så myosinet kan vedhæfte sig til kontraktio af musklen.
Så længe der ikke er Ca2+ ioner til stede, vil tropomyosin dække for myosinbindingerne på aktinmolekylerne. Derefter energiberiges myosinhovederne ved ATP spaltning hvorved de udrettes. Myosin bindes til aktin og myosin hovedet laver en sammenkobling/nikkebevægelse og myoner trækkes sammen.
ATP binder sig i myosinhovederne og bindingen brydes, så hovederne igen kan udrettes. Ca2+ Pumpes tilbage til sarkoplasmatisk retikulum. Når CA+ ioerne ikke længere er bundet til troponinen, vil tropomyosin-strengen glide tilbage i en possition, hvor den dækker og myosinbindingerne. Resultat = musklen dilateres.
