tirsdag den 8. oktober 2013

Doping - erythropoietin (EPO)

Præsenter dopingstoffet og dets opbygning:

Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme (anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.




• Forklar de fysiologiske ændringer stoffet forårsager
Hvis man kan øge blodets hæmoglobinmængde og koncentration, kan man have op til 10 procent mere ilt i blodet, og så kan man præstere omkring 10 procent mere.
Nogle af de dopede atleter sprøjter i ugerne op til deres konkurrence kunstig epo ind i kroppen, hvilket får knoglemarven til at producere ekstra mange røde blodlegemer.
Og de ivrigste snydere doper sig desuden med deres eget blod dagen før løbet.
»De har egne røde blodlegemer med sig, som de har taget ud om efteråret og lagt i fryseren. Hvis de kommer til en finale, eller hvis de er usikre på finalen, får de aftenen inden konkurrencen en portion røde blodlegemer, som tøs op og sprøjtes ind. Det kan gøres på et hvilket som helst hotel og tager en halv times tid.
Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden indtræder.

Fakta boks
Blodet i kroppen består af plasma (rest af filteret eller centrifugeret blod) og røde blodceller.
I processen centrifugering, adskiller man blodcellerne og plasmaen. den procentdel af blodceller som hele blodmængden indeholder hedder hæmatokritværdien. Normalt er den 40-45 for mænd og lidt lavere 38-42.


• Forklar hvorfor de fysiologiske ændringer resulterer i forbedret præstation - er der tale om konditionmæssige eller styrkemæssige forbedringer
I en svensk undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent. Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt.


• Vurder sundhedsrisici og evt etisk problemstillinger ved doping
Risikoen ved brug af epo skyldes, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver for høj, bliver blodet tykt (øget viskositet). Det vil medføre en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig sundhedsrisiko for idrætsudøveren og må kun gives under streng lægekontrol. Man har derfor indført den såkaldte hæmatokritgrænse på 50. Det har man gjort for at sikre idrætsudøverens sundhed, eftersom der er en øget risiko for hjerteproblemer ved værdier over 50. Hæmatokritværdien er som nævnt normalt 40–45. Nogen gange kan hæmatokritværdien øges til over 50, uden at det er et udtryk for, at man er dopet. Hvis man opholder sig i højden eller træner i højden, kan det stimulere kroppens egen epo-produktion. Det skyldes, at antallet af røde blodlegemer øges som reaktion på det lave ilttryk i højden. Men også forskydninger i kroppens væskebalance (dehydrering) og langvarigt hårdt arbejde kan øge hæmatokritværdien.




Erytrhropoitein (EPO)

EPO er forkortelsen af hormonet erytrhopoitein. Det produceres naturligt i nyrene, hvorefter det stimulererl knoglemarven til at producerer erytrocytter (røde blodlegemer). Dette er en naturlig biologisk proces.

I den medicinske verden bruger man hormonet til patienter, som lider af en kronisk sygdom, der forhindrer nyrene i at producere den naturlige EPO. Disse patienter kan få kunstig EPO via injektion som fremmer productionen af erytrocytter og dermed hæmoglobin (jern indholdigt stof). Ved misbrug af dette stof, kaldes det for øget hæmatokrit.

Den naturlige hæmatokrit værdi hos mænd, ligger normalt omkring 40 - 45. Hvis Doping via indtagelse af EPO finder sted og værdien af hæmatokrit øges til over 50, vil man være i risiko zonen til at udvikle øgede mængder af trombocytter og de røde blodlegemer vil med tiden koagulere og danne sig en blodprop.

Ved indtagelse af Hormonet (EPO), dannes der hermed flere erytrocytter og hæmoglobin til at øge mængden af ilt til det dynamiske muskel arbejde.

Idrætsudøvere som træner kondition, skal have store mængder af ATP og ilt til muskel arbejdet. Denne proces kræver en aerob forsyning igennem mytokondrierne til at levere den nødvendige energi. Jo flere erytrocytter myoner (muskel fibre) kroppen indeholder, desto mere ilt kræves der. Myoglobin findes i enhver muskel celle, som er et jernindholdigt stof der trækker ilt til sig. Hvis der ikke ikke er tilstrækkelig ilt til muskel arbejdet, begynder den anaerobe proces og dette dannee mælkesyre, så idrætsudøveren "syrer" til og dermed ikke kan fortsætte arbejdet.

onsdag den 13. marts 2013

Replikation af DNA

Vi vil forklare replikationen af DNA ved hjælp af følgende video fra You Tube:
http://www.youtube.com/watch?v=teV62zrm2P0/a>0

Replikationen af de to DNA strenge sker parallelt i to forskellige processer. De skilles ad vha. enzymet Helicase. Et bestemt protein forhindrer at de smelter sammen igen.
Replikationen af strengene sker i en bestemt retning: Fra 5' til 3'.

LEADING STRAND:
Kopieringen af denne DNA-streng sker uden problemer, da den allerede ligger i 5' til 3' retningen. Enzymet DNA-polymerase III skaber det nye DNA langs med strengen i en kontinuerlig bevægelse.

LAGGING STRAND:
Her giver kopieringen af DNA problemer, da strengen ligger i den modsatte retning af leading strand, men skal også kopieres fra 5' til 3'. 3' bliver frigivet først og 5' sidst og derfor bliver kopieringen delt op i små bidder (Okazaki fragmenter).

Som startfrekvens laver enzymet RNA Primase et RNA stykke fra 5' til 3', hvor enzymet Polymerase III binder sig til og derfra skaber nyt DNA indtil den kommer til et allerede skabt RNA stykke. Dette sker i en gentagende process.

Enzymet Polymerase I, erstatter RNA stykkerne med nyt DNA på Lagging strand.
DNA stykkerne (Okazaki fragmenterne), bliver derefter limet sammen til en hel DNA streng vha. enzymet DNA ligase.



DNA opbygning

Hvis vi kigger på DNA'ens opbygning som et dobbeltmolekyle hvor to strenge snor sig om hinanden, og hvor efter et enzym (helicase) går ind og adskiller DNA strengene og hvor enkle proteiner går ind og forhindrer at der sker hydrogenbindinger. Når strengene deles opbygges der nyt DNA (halvt gammelt DNA, og halvt nyt DNA)

Efter processen bygges der nucletider på af enzymet.
Nucletider består af tre enkle dele:
- Kulhydratet deoxyribose (sukker) (D)
- Phosphat (P)
- 4 DNA baser, A,T,G og C (A+T og G+C er altid baseparrer).

En nucletid har et hoved (5'enden) og en hale (3'enden) og når et nucletid sættes på en ny streng sker det altid ved at hovdet (5) kobles til halen (3) det vil altså sige, at DNA og RNA altid dannes i retningen 5-->3 .

De to strenge i DNA molekylet er dannet i hver sin retning, og kaldes antiparallelle da hale mod hale og hovede mod hovede ikke kan sættes sammen! (Ex. man kan jo heller ikke sætte minus og minus, plus og plus sammen, da de frastøder hinanden og ikke tiltrækkes af hinanden).



Her ses et DNA molekyle opbygning.

Kilde; http://bib2011genetik.wikispaces.com/DNA.

Sanne og Rikke

DNA - replikation


DNA-Replikation er en biokemisk proces, hvor DNA kopieres ved brug ved mitose. Cellen deler sig og de to datterceller modtager hver en kopi af DNA’et.
Ved replikation af DNA skilles de to strenge fra hinanden. Der dannes baseparringer af A-T og C-G i længden 5 til 3. Da længden 5 til 3 stopper, går dna ligase (en slags lim) og dækker hullerne. Polymirase 3 går ind og færdigdanner den nye dna streng.


DNA replikation

Billede kilde: biotekroedovre.wikispaces.com

DNA replikation:

Når en celle skal udføre mitose, bruger den enzymer.

Enzymet DNA-helicase deler først DNA strengen.
Når strengen er delt, sker følgende:

Enzymet DNA-polymerase aflæser baserne, og forlænger så kæden ved at indsætte nye nukleotider.
5'-3' retningen - også kaldet Leading strand - er relativt enkelt, da den følger retningen.

3'-5' retningen - også kaldet Lagging strand - er mere kompleks, da den skal modsat.
DNA-polymerasen synteserer her fragmenter, Okasaki fragmenter, som så sættes sammen af enzymet DNA-ligase.

onsdag den 9. januar 2013

Mangel på B-vitamin


Mangel på B-vitaminer
Vi har valgt at undersøge mangelsygdomme i forhold til b-vitaminer.

Generelt om B-vitaminer
Der findes flere B-vitaminer men det de har til fælles er at de indgår i stofskiftet som et hjælpestof (coenzym) og at de er vandopløselige.
Depoterne i kroppen der kan opbevare B-vitaminen er meget små.

På nuværende tidspunkt kender man til 7-8 forskellige former for B-vitaminer.
Et eksempel på et B-vitamin (B1)


B1 indeholder svovl (N) og en amin gruppe.

B-vitamin mangel
Vi har valgt at gå i dybden med riboflavin (B2), thiamin (B1), cyanocobalamin (B12).

B12 vitamin 
Symptomerne
B12 har betydning for nerveceller og barnets vækst. For at vitaminet kan dannes er der brug for et velfungerende tarmsystem. Mange sukkernarkomaner har derfor mangelsymptomer.
Symptomerne på b12 mangel kan være blodmangel, usikker og ‘hoppende’ gang, dårlig muskelkoordination, svækket nervesystem, nedsat vækst, træthed, dårligt immunforsvar, koncentrationsproblemer, dårlig hukommelse og nedsat lugte- og smagssans.

Kilde for B12
En lille del af B12 vitaminet produceres af tarmens mikroorganismer og bliver deponeret i leveren. Men det meste af vores B12 behov bliver dækket igennem mad og evt. tilskud. B12 findes i æggeblommer, spirer, lever, kød, fisk, ost og mælk.



B1 - Thiamin
Symptomer
Ved mangel på thiamin sker der en syreophobning i musker og væv og det kan medføre ømme musker og muskelsvigt. Ved stor mangel af thiamin kan det medføre sygdommen beri beri. Der er flere forskellige grader af sygdommen. Symptomerne på den svage form af sygdommen er appetitløshed, træthed og vægttab. Symptomer på den svære grad af sygdommen er irritabilitet, ømme musker, muskelsvigt, følelsesløshed og afkræftelse. Sygdommen er almindelig i u-landende pga. underernæring.

Kilder
Hvis man har en bred varieret kost får man nok thiamin. Thiamin findes i kød, grove kornprodukter, ost og grøntsager.



B2 - Riboflavin
Symptomer
Mangel symptomerne ved denne vitamin er ikke så omfattende selvom det har en stor betydning for stofskiftet. Symptomerne er sår i mundvige, misfarning af mundslimhinder og læber, betændelser i ansigtshuden, overfølsomhed for lys. Men hos dyr har man kunne påvise vækst standsning og nedsat efterkommen.

Kilder
Mælkeprodukter, kød og kornprodukter udgør de væsenligste kilder for riboflavin. Se evt. figur 2.

B3 - Niacin
B3 har indflydelse på omsætningen af kulhydrater, fedtsyrer og aminosyrer.
Symptomer
Stort mangel på niacin medfører sygdommen pellagra. Følger af sygdommen er dermatitis (hudsygdom), diarre, demens og i værste fald død.

Kilder
B3 findes i kød, mælk, ost og grøntsager. 



B-vitaminer og stenalderkost
Vi har beskæftiget os med stenalderkosten og derfor vil vi kort belyse hvor godt den kost passer sammen med B-vitamin og mangel på samme.

Hvad er stenalderkost?
Hvis man følger stenalderkosten skal man helst undgå følgende madvarer:
- Korn (hvede, rug, byg, havre, ris…)
- Bælgfrugter (soyabønner, kickærter, peanuts..)
- Tilsat sukker i alle former. (findes i stort set alt slik, is, sodavand og kage..)
- Vegetabilske frøolier (soyaolie, majsolie, jordnøddeolie/smør..)
- Mejeriprodukter (mælk, yoghurt (som i øvrigt også ofte er tilsat sukker))

Man skal i stedet spise de mest næringsrige fødevarer man kan finde:
Mange forskellige grøntsager (og nogle rodfrugter, som egentlig er stivelsesholdige), kød, fisk, fjerkræ, skaldyr, masser af sundt fedt, frugt og æg. Nødder og frø kan man også sagtens spise, men hvis du ønsker et vægttab, kan det være en god idé at holde lidt igen her.
- Se: paleo-kost.dk

Er stenalderkost godt eller skidt for B-vitaminet?
Jo mindre forarbejdet maden er jo flere B-vitaminer er der.
Her passer stenalderkosten godt sammen med B-vitaminer.

B1 - Thiamin
En almindelig dansker får dækket halvdelen af sit thiamin (B1) behov vha. mælke- og kornprodukter. Vil man følge stenalderkosten skal man være meget bevidst om hvilke grøntsager og hvilket kød der er meget thiamin for at dække behovet.

B2 - Riboflavin
I en almindelig dansk kost er det kun 21% procent af riboflavin behovet der bliver dækket af kød mens 50% bliver dækket af mælke- og kornprodukter. Så også her skal man være opmærksom på at få nok riboflavin behovet dækket igennem kød, grøntsager og nødder osv.

B3 - Niacin
Også her er det vigtigt at kende niacin kilderne da kød og grøntsager kun dækker ca. halvdelen af niacin behovet i den danske kost.

B12 - cyanocobalamin
Man får ikke B12 gennem vegetarisk kost. Det er bakterier der danner B12 vitaminet. Vi kan optage disse vitaminer gennem kød og mælkeprodukter. Her går stenalderkosten godt i spænd med B12 vitaminet.

Kilder: 
http://www.zonekilden.com/bvitamin1.html
Bog: Human ernæring af Gustav Nedergaard