tirsdag den 8. oktober 2013

Sund doping

SNUP EN RØDBEDE OG DOPE DIG SUND

Rødbede saft er det nye og sunde doping der vil øge din præstation betydeligt.


RØDBEDER ER FYLDT MED DE BEDSTE TING

Når du spiser eller drikke rødbedesaft fylder du din mave med en masse nitrat som nede i mavesækken omdanner sig til nitrogen. Når nitrogenen føres ud i dine blodbaner hjælper det med og øge iltoptagelsen ved at udvide dine blodkar.
Når du øger mængden af ilt i dit blod, tilføres der mere ilt til dine muskler og de kan derfor arbejde hurtigere og længere.

Derudover indeholder rødbeder også masser af folat, som er vigtigt for din blodproduktion og celledeling og kalium som er nødvendig for muskler både muskler og nerver.


NEDSÆTTER DIN RISIKO FOR HJERTEKARSYGDOMME

Udover at nitrat hjælper dig med at forbedre din præsentation kan det også hjælpe med et højt blodtryk og de deraf kommende sygdomme som hjertekarsygdomme.
Ved at nitraten går ind og udvider dine blodkar vil dit blodtryk falde, da der er bedre gennemstrømning for blodet.


EFFEKTEN AF RØDBEDESAFT

Efter du har indtaget rødbedesaft vil effekten toppe omkring 2-3 timer efter du har drukket det og effekten vil langsomt aftage i løbet af 12 timer.


BIVIRKNINGER

Mulige bivirkninger kan være at din mave ikke kan nedbryde i farvestoffet i rødbeder og du derfor vil kunne urinere og "pølle" lyserødt.
Susanne, Rikke, Andrea og Rafael

Doping - erythropoietin (EPO)

Præsenter dopingstoffet og dets opbygning:

Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme (anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.




• Forklar de fysiologiske ændringer stoffet forårsager
Hvis man kan øge blodets hæmoglobinmængde og koncentration, kan man have op til 10 procent mere ilt i blodet, og så kan man præstere omkring 10 procent mere.
Nogle af de dopede atleter sprøjter i ugerne op til deres konkurrence kunstig epo ind i kroppen, hvilket får knoglemarven til at producere ekstra mange røde blodlegemer.
Og de ivrigste snydere doper sig desuden med deres eget blod dagen før løbet.
»De har egne røde blodlegemer med sig, som de har taget ud om efteråret og lagt i fryseren. Hvis de kommer til en finale, eller hvis de er usikre på finalen, får de aftenen inden konkurrencen en portion røde blodlegemer, som tøs op og sprøjtes ind. Det kan gøres på et hvilket som helst hotel og tager en halv times tid.
Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden indtræder.

Fakta boks
Blodet i kroppen består af plasma (rest af filteret eller centrifugeret blod) og røde blodceller.
I processen centrifugering, adskiller man blodcellerne og plasmaen. den procentdel af blodceller som hele blodmængden indeholder hedder hæmatokritværdien. Normalt er den 40-45 for mænd og lidt lavere 38-42.


• Forklar hvorfor de fysiologiske ændringer resulterer i forbedret præstation - er der tale om konditionmæssige eller styrkemæssige forbedringer
I en svensk undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent. Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt.


• Vurder sundhedsrisici og evt etisk problemstillinger ved doping
Risikoen ved brug af epo skyldes, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver for høj, bliver blodet tykt (øget viskositet). Det vil medføre en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig sundhedsrisiko for idrætsudøveren og må kun gives under streng lægekontrol. Man har derfor indført den såkaldte hæmatokritgrænse på 50. Det har man gjort for at sikre idrætsudøverens sundhed, eftersom der er en øget risiko for hjerteproblemer ved værdier over 50. Hæmatokritværdien er som nævnt normalt 40–45. Nogen gange kan hæmatokritværdien øges til over 50, uden at det er et udtryk for, at man er dopet. Hvis man opholder sig i højden eller træner i højden, kan det stimulere kroppens egen epo-produktion. Det skyldes, at antallet af røde blodlegemer øges som reaktion på det lave ilttryk i højden. Men også forskydninger i kroppens væskebalance (dehydrering) og langvarigt hårdt arbejde kan øge hæmatokritværdien.




Erytrhropoitein (EPO)

EPO er forkortelsen af hormonet erytrhopoitein. Det produceres naturligt i nyrene, hvorefter det stimulererl knoglemarven til at producerer erytrocytter (røde blodlegemer). Dette er en naturlig biologisk proces.

I den medicinske verden bruger man hormonet til patienter, som lider af en kronisk sygdom, der forhindrer nyrene i at producere den naturlige EPO. Disse patienter kan få kunstig EPO via injektion som fremmer productionen af erytrocytter og dermed hæmoglobin (jern indholdigt stof). Ved misbrug af dette stof, kaldes det for øget hæmatokrit.

Den naturlige hæmatokrit værdi hos mænd, ligger normalt omkring 40 - 45. Hvis Doping via indtagelse af EPO finder sted og værdien af hæmatokrit øges til over 50, vil man være i risiko zonen til at udvikle øgede mængder af trombocytter og de røde blodlegemer vil med tiden koagulere og danne sig en blodprop.

Ved indtagelse af Hormonet (EPO), dannes der hermed flere erytrocytter og hæmoglobin til at øge mængden af ilt til det dynamiske muskel arbejde.

Idrætsudøvere som træner kondition, skal have store mængder af ATP og ilt til muskel arbejdet. Denne proces kræver en aerob forsyning igennem mytokondrierne til at levere den nødvendige energi. Jo flere erytrocytter myoner (muskel fibre) kroppen indeholder, desto mere ilt kræves der. Myoglobin findes i enhver muskel celle, som er et jernindholdigt stof der trækker ilt til sig. Hvis der ikke ikke er tilstrækkelig ilt til muskel arbejdet, begynder den anaerobe proces og dette dannee mælkesyre, så idrætsudøveren "syrer" til og dermed ikke kan fortsætte arbejdet.

onsdag den 13. marts 2013

Replikation af DNA

Vi vil forklare replikationen af DNA ved hjælp af følgende video fra You Tube:
http://www.youtube.com/watch?v=teV62zrm2P0/a>0

Replikationen af de to DNA strenge sker parallelt i to forskellige processer. De skilles ad vha. enzymet Helicase. Et bestemt protein forhindrer at de smelter sammen igen.
Replikationen af strengene sker i en bestemt retning: Fra 5' til 3'.

LEADING STRAND:
Kopieringen af denne DNA-streng sker uden problemer, da den allerede ligger i 5' til 3' retningen. Enzymet DNA-polymerase III skaber det nye DNA langs med strengen i en kontinuerlig bevægelse.

LAGGING STRAND:
Her giver kopieringen af DNA problemer, da strengen ligger i den modsatte retning af leading strand, men skal også kopieres fra 5' til 3'. 3' bliver frigivet først og 5' sidst og derfor bliver kopieringen delt op i små bidder (Okazaki fragmenter).

Som startfrekvens laver enzymet RNA Primase et RNA stykke fra 5' til 3', hvor enzymet Polymerase III binder sig til og derfra skaber nyt DNA indtil den kommer til et allerede skabt RNA stykke. Dette sker i en gentagende process.

Enzymet Polymerase I, erstatter RNA stykkerne med nyt DNA på Lagging strand.
DNA stykkerne (Okazaki fragmenterne), bliver derefter limet sammen til en hel DNA streng vha. enzymet DNA ligase.



DNA opbygning

Hvis vi kigger på DNA'ens opbygning som et dobbeltmolekyle hvor to strenge snor sig om hinanden, og hvor efter et enzym (helicase) går ind og adskiller DNA strengene og hvor enkle proteiner går ind og forhindrer at der sker hydrogenbindinger. Når strengene deles opbygges der nyt DNA (halvt gammelt DNA, og halvt nyt DNA)

Efter processen bygges der nucletider på af enzymet.
Nucletider består af tre enkle dele:
- Kulhydratet deoxyribose (sukker) (D)
- Phosphat (P)
- 4 DNA baser, A,T,G og C (A+T og G+C er altid baseparrer).

En nucletid har et hoved (5'enden) og en hale (3'enden) og når et nucletid sættes på en ny streng sker det altid ved at hovdet (5) kobles til halen (3) det vil altså sige, at DNA og RNA altid dannes i retningen 5-->3 .

De to strenge i DNA molekylet er dannet i hver sin retning, og kaldes antiparallelle da hale mod hale og hovede mod hovede ikke kan sættes sammen! (Ex. man kan jo heller ikke sætte minus og minus, plus og plus sammen, da de frastøder hinanden og ikke tiltrækkes af hinanden).



Her ses et DNA molekyle opbygning.

Kilde; http://bib2011genetik.wikispaces.com/DNA.

Sanne og Rikke

DNA - replikation


DNA-Replikation er en biokemisk proces, hvor DNA kopieres ved brug ved mitose. Cellen deler sig og de to datterceller modtager hver en kopi af DNA’et.
Ved replikation af DNA skilles de to strenge fra hinanden. Der dannes baseparringer af A-T og C-G i længden 5 til 3. Da længden 5 til 3 stopper, går dna ligase (en slags lim) og dækker hullerne. Polymirase 3 går ind og færdigdanner den nye dna streng.


DNA replikation

Billede kilde: biotekroedovre.wikispaces.com

DNA replikation:

Når en celle skal udføre mitose, bruger den enzymer.

Enzymet DNA-helicase deler først DNA strengen.
Når strengen er delt, sker følgende:

Enzymet DNA-polymerase aflæser baserne, og forlænger så kæden ved at indsætte nye nukleotider.
5'-3' retningen - også kaldet Leading strand - er relativt enkelt, da den følger retningen.

3'-5' retningen - også kaldet Lagging strand - er mere kompleks, da den skal modsat.
DNA-polymerasen synteserer her fragmenter, Okasaki fragmenter, som så sættes sammen af enzymet DNA-ligase.