Nervesystemet

Nervesystemet har en stor betydning for vores tilpasningsevner og overlevelse, fordi det muliggør, at vi via vores sanseorganer kan gøre kemiske og fysiske ting i og udenfor vores krop, for eksempel høje og lave temperaturer.

Nervesystemets hovedefunktion er regestreing, overførsel og behandling af information.
Sanseinformationerne tranporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som indeholder rygmarven og hjernen.

Nervesystemet er delt op i to dele, et centralt system og et perifert system.
Det centrale system er hjernen og rygmarven, der er bygget op af nerveceller og nervefibre.
Hjernen består af forskellige områder, med forskellige opgaver. Der er for eksempel områder der styrer følesans, bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler.
signalerne går ud fra hjernen via de nerveforbindelser der er mellem de forskellige områder og der påvirkes de fra mange områder og koordineres.

Rygmarven sender signalerne til og fra hjernen og resten af kroppen. Den består mest af lange nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.

Signaler til bevægelser af muskler løber fra hjernen og ud, mens signaler med følesanen løber udefra og ind til hjernen.
Der findes også et autonom nervesystem, det er det nervesystem, som krontrollere indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur og sved.

Nervesystemet

Nervesystemet er det der gør at kroppen kan fungere. Det vil sige for at vi kan bevæge os, sender vi fra hjernen et signal til den muskel, som får musklen til at trække sig sammen. dette signal kommer fra nervesystemet.

Nervesystemet er delt op i 2

Det centrale nervesystem
Dette består primært af hjernen og rygmarven, som først og fremmest bliver sæde for informationsbearbejdning

Det perifere nervesystem
Dette udgør primært kroppens nerver som transporterer sensorisk information (nerveimpulser) mellem sanseorganer og centralnervesystemet.

Desuden findes der et nervesystem mere

Autonome nervesystem som man ikke selv kan kontrollere. Dette styrer feks indre organer, blodkar, blodtryk, kropstemeratur osv. Dette styres generelt fra lavere dele af Cns.
Det Autonome nervesystem er selvkørende

Nervesystemet

Nervesystemets opbygning og funktion:

Nervesystemet kan opdeles i 2, et somatisk nervesystem, som er underlagt viljens herredømme, og et autonomt nervesystem, der fungerer automatisk og ikke kontrolleres af den frie vilje.

Nervecellerne i hjernen styrer vores tanker, følelser, adfærd og bevægelser som er viljens herredømme.
Hvis vi slår hånden sker der en refleks. Refleksen skyldes at nerveimpulser via sensoriske nervefibre ledes ind til rygmarven. I rygmarven vil de indkomne informationer brede sig til lokale nervefibre i rygmarven, som styrer hånden og hånden trækkes hurtigt tilbage.

http://m.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DUftIYkpkd5c

Nervesystemet

Nervesystemet 

Hele nervesystemets opgave er at forstå informationer på den måde at det registrere, overføre og behandler informationen. Derfor betyder nervesystemet utrolig meget for vores fysiske tilstand og overlevelse -  eksempelvis sanserne. 

Når vi får en information f.eks at vi ser noget, bearbejdes det på forskellige niveauer, hvor rygmarven tager sig af refleksagtige informationer (noget ubevidst), mens hjernen tager sig af bevidste ting og handlinger.   

Vores nervesystem kan deles op i to

Centralnervesystemet 

 Perifere nervesystem    

Der udover kan det opdeles i det sensoriske og motoriske nervesystem. Og ikke mindst i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS).

Centralnervesystemet: 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS). 

Centralnervesystemet står for informationsbearbejdning 

Perifere nervesystem:

Er primært kroppens nerver som transportere informationen (nerveimpulser). Informationen transporteres mellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet. Foruden det, så er det også det perifere nervesystems opgave at transportere de bevidste bevægelser (motoriske) nerveimpulser ud til kroppens muskler og kirtler. 

Nervesystemet opbygning og funktion.

Nervesystemet er opbygget af det centrale nervesystem, (CNS) og det perifere nervesystem (PNS).
Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven, det perifere nervesystem består af al det nervevæv der ligger uden for rygraden og hjernen.

Når vi taler om nervesystemets funktion kan vi igen dele det op i autonomiske og somatiske nervesystem.

Det autonomiske nervesystem, sender sine nervetråde til de indre organer og blodkar, det er ikke noget vi selv kan styre, og vi kender det fx fra når vi bliver røde i hovedet.

Det somatiske nervesystem, det sender til skelet muskulaturen under viljens herredømme.

Doping stoffet EPO

Hvad er EPO ?
Epo er et doping stof som forbedre en persons præstation.
Folk som Bjarne Riis og Erik Zabel har brugt dette stof til at vinde Tour de France.



Hvad kommer EPO af ?
Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme (anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.

Fakta boks Hæmatokrit.
Blodet i kroppen består af plasma (rest af filteret eller centrifugeret blod) og røde blodceller.
I processen centrifugering, adskiller man blodcellerne og plasmaen. den procentdel af blodceller som hele blodmængden indeholder hedder hæmatokritværdien. Normalt er den 40-45 for mænd og lidt lavere 38-42.




Hvad gør Epo ved kroppen ?
Hvis man kan øge blodets hæmoglobinmængde og koncentration, kan man have op til 10 procent mere ilt i blodet, og så kan man præstere omkring 10 procent mere.
Nogle af de dopede atleter sprøjter i ugerne op til deres konkurrence kunstig epo ind i kroppen, hvilket får knoglemarven til at producere ekstra mange røde blodlegemer.
Og de ivrigste snydere doper sig desuden med deres eget blod dagen før løbet.
De har egne røde blodlegemer med sig, som de har taget ud om efteråret og lagt i fryseren. Hvis de kommer til en finale, eller hvis de er usikre på at vinde, får de aftenen inden konkurrencen en portion røde blodlegemer, som tøs op og sprøjtes ind. Det kan gøres på et hvilket som helst hotel og tager en halv times tid.


Hvilke Fysiologiske ændringer har EPO ?

I en undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent. Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt.
Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden indtræder.




Fakta boks Hæmoglobin
hvad er Hæmoglobin
Hæmoglobin findes i de røde blodceller, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppen


Indholder Epo nogle sundhedsrisici ?
Risikoen ved brug af epo skyldes, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer er for høj, bliver blodet tykt. Hvis blodet bliver tykt medføre det en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig sundhedsrisiko for personen og må kun gives under streng lægekontrol. Derfor er der indført en hæmatokritgrænse på 50 for at sikre f.eks. Idrætsudøverrens helbred. ved værdier over 50 øges riskoen for hjerteproblemer.


Etik.
De etiske problemstillinger i henhold til EPO kan være unfair konkurrence.
men også din krop kan tage skade af brugen af EPO.
Ved brug af EPO, bliver dit blod tykkere og risikoen for blodpropper stiger gevaldigt.

Epo

Amalie, Adis og tina

Epo- fysologiske ændringer stoffet for årgsager

EPO eller Erythropoietin

EPO er et naturligt hormon, der dannes i nyrerne. Hormonet stimulere knoglemarven til at producere nye eller flere blodlegemer. De røde blodlegemer transportere ilt til musklerne, så de kan fortage respirationsprocessen(energidannelse). Hvis man har mangel på de røde blodlegemer, for musklerne ikke tilstrækkelig med ilt under fysisk arbejde og man bliver derfor hurtigere træt og udmattet. Derfor har man udviklet et kunstigt EPO, så man kan øge ilt tilførelsen og herved sin energidannelse hvilket gør man kan præstere bedre, og det udnytter sportsudøvere der skal præstere i længeretid, fx cykel ryttere.
EPO er et protein bestående af 166 aminosyrer.

Epo gør konditionen bedre fordi at du bliver bedre til at optage ilt.


Sundheds mæssige risikoer

Epo giver et højt hæmotokrittal (andelen af rødeblodlegmer i blodet), de røde blodlegmern kommer til at fylde mere så blodet bliver tykker og derfor kan der opstå blodpropper fordi hjertet får svære ved at pumpe det rundt især i hvile, hvor cirkulationen er lav, så hvis man tager epo har man også brug for blod fortyndende medicin. Der er også en risiko for at få anæmi (blodmangel) fordi kroppen holder op med selv at producere homornerne hvis man tager epo over lang tid, blodet bliver dårligere til at størkne.Væksthormon giver store hænder og fødeder


Risiko hvis man tager vækst hormoner

Hvis sunde og stærke mennesker bruger væksthormon kan det føre til et overskud af væksthormon. Det kan få kroppen til at vokse på de særeste steder. Næse, hænder og fødder kan bliver større. Samtidig kan væksthormon udløse sukkersyge og alvorlige allergiske reaktioner. De anabole steroider er kunstigt fremstillet og ikke bærer nogen former for smitterisiko, kan væksthormoner rent faktisk give hiv, gulsot og Creutzfelt Jakobs sygdom, Hvor de anabole steroider er billige - 20 kroner per tablet - koster en væksthormonkur op til flere tusinde kroner.