Nervesignalet adis og amalie

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.

En nervecelle

Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en kemisk reaktion.


Nervesignaler

En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeknopper. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften

der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentialet bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstoferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås fyrer modtagecellen en nervesignal afsted.

Na+/K+ pumpen

Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.

Nervesystemet

Nervesystemet inddeles overordnet i to systemer, centralnervesystemet (CNS) og det periferenervesystem (PNS).
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven mens det perifere system kan inddeles i tre områder - det sensoriske, det motoriske og det autonome (som igen kan opdeles yderligere).
I PNS skelner man mellem nervebaner som er tilførende og nervebaner som er fraførende. Det er det sensoriske nervesystem der via tilførende nervebaner leder information fra sanserne over til CNS og de motoriske nerver ledes via fraførende nervebaner der sender information fra CNS til musklerne.

Nervecellen:
Ligesom alle andre organer i menneskekroppen er nervesystemet bygget op af en masse enkeltceller.
Der er to typer af celler i nervesystemet - neverceller og gliaceller (støtteceller).
Det som er specielt ved nervecellen, er dens opbygning, som er langt mere indviklet end mange andre cellers.

På somaet (cellekroppen) sidder en lang række udløbere.
Dendritter og aksoner er navnet på de to typer af udløbere der findes og forskellen på dendritter og aksoner er, at aksoner ender i endeterminaler, hvor nervecellen er tæt forbundet med andre nerveceller.
Derudover kan man også sige at forskellen på disse to udløbere er, at dendritter fører nerveimpulsen ind til kroppen og aksonet fører nerveimpulsen væk fra kroppen. Jeg har valgt at sætte denne figur ind, forat illustrer hvordan den beskrevne nervecelle ser ud.

Sygdomme i nervesystemet:
Nervesystemet kan blive genstand for både sygdomme og skade. Hjernen kan blive skadet af blodprop og hjerneblødning, hovedskade, giftstoffer, infektioner, aldersforandringer eller svulster. Vi er født med et bestemt antal nerveceller. Ødelægges en nervecelle, kan den ikke erstattes. Andre nerveceller vil i begrænset omfang kunne overtage opgaver for den døde nervecelle. Ødelægges en perifer nerve, dør den helt ind til rygmarven. Den perifere nerve kan vokse ud igen, men det sker meget langsomt med 1-2 mm om dagen og kun i begrænset omfang. Nerveskader giver derfor meget ofte varige skader.

Da nervesystemet er meget komplekst, kan skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver give meget forskellige symptomer. Det kan dreje sig om hovedpine, svimmelhed, svigt af balance eller koordination, svaghed, følelsesløshed, hukommelsestab, besvær med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.

Neurologi er navnet på det medicinske speciale som drejer sig som sygdomme og skader på nervesystemet. En specialist på dette feltet betegner sig som en neurolog.

Lavet af Rafael Nørgaard

Nervesystemet-Amalie

Nerve systemet er et system der styre kroppens bevægelser. Der er 3 forskellige. Det består af et centralt nervesystem som er opbygget af nervefibre og nerve celler som er hjernen og rygmarven og et perifert nervesystem som går fra hjerne og rygmarv og ud i resten af kroppen og så har vi et autonomt nerve system som er det vi ikke selv kan kontrollere og det består så igen af to andre systemer det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Når en nerve er betændt er det fordi at den er beskadiget og opstår i det perifere nervesystem, som er det der føre signaler fra hjerne og rygmarv ud i hele kroppen. Betændelse i nervesystemet kan føre til lammelse, kramper, og svaghedsfølelse. sygdomme som kan medføre nervebetændelse er bla. Diabetes, B12 vitamin mangel som ved fx. alkoholisme, infektioner som hiv og leverinfektioner.

Hvis rygmarven bliver beskadiget bliver nerveceller og fibre ødlagt og det kan også føre til lammelse.

Nerve betændelse ved diabetes er fordi at nerverne ikke kan tåle forhøjt blodsukker og de små nerve tråde bliver delvist ødelagt, det rammer især i fødder og ben, og man kan få en fornemmelse af at gå på vat.

Nervesystemet

Nervesystemet har en stor betydning for vores tilpasningsevner og overlevelse, fordi det muliggør, at vi via vores sanseorganer kan gøre kemiske og fysiske ting i og udenfor vores krop, for eksempel høje og lave temperaturer.

Nervesystemets hovedefunktion er regestreing, overførsel og behandling af information.
Sanseinformationerne tranporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som indeholder rygmarven og hjernen.

Nervesystemet er delt op i to dele, et centralt system og et perifert system.
Det centrale system er hjernen og rygmarven, der er bygget op af nerveceller og nervefibre.
Hjernen består af forskellige områder, med forskellige opgaver. Der er for eksempel områder der styrer følesans, bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler.
signalerne går ud fra hjernen via de nerveforbindelser der er mellem de forskellige områder og der påvirkes de fra mange områder og koordineres.

Rygmarven sender signalerne til og fra hjernen og resten af kroppen. Den består mest af lange nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.

Signaler til bevægelser af muskler løber fra hjernen og ud, mens signaler med følesanen løber udefra og ind til hjernen.
Der findes også et autonom nervesystem, det er det nervesystem, som krontrollere indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur og sved.

Nervesystemet

Nervesystemet er det der gør at kroppen kan fungere. Det vil sige for at vi kan bevæge os, sender vi fra hjernen et signal til den muskel, som får musklen til at trække sig sammen. dette signal kommer fra nervesystemet.

Nervesystemet er delt op i 2

Det centrale nervesystem
Dette består primært af hjernen og rygmarven, som først og fremmest bliver sæde for informationsbearbejdning

Det perifere nervesystem
Dette udgør primært kroppens nerver som transporterer sensorisk information (nerveimpulser) mellem sanseorganer og centralnervesystemet.

Desuden findes der et nervesystem mere

Autonome nervesystem som man ikke selv kan kontrollere. Dette styrer feks indre organer, blodkar, blodtryk, kropstemeratur osv. Dette styres generelt fra lavere dele af Cns.
Det Autonome nervesystem er selvkørende

Nervesystemet

Nervesystemets opbygning og funktion:

Nervesystemet kan opdeles i 2, et somatisk nervesystem, som er underlagt viljens herredømme, og et autonomt nervesystem, der fungerer automatisk og ikke kontrolleres af den frie vilje.

Nervecellerne i hjernen styrer vores tanker, følelser, adfærd og bevægelser som er viljens herredømme.
Hvis vi slår hånden sker der en refleks. Refleksen skyldes at nerveimpulser via sensoriske nervefibre ledes ind til rygmarven. I rygmarven vil de indkomne informationer brede sig til lokale nervefibre i rygmarven, som styrer hånden og hånden trækkes hurtigt tilbage.

http://m.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DUftIYkpkd5c

Nervesystemet

Nervesystemet 

Hele nervesystemets opgave er at forstå informationer på den måde at det registrere, overføre og behandler informationen. Derfor betyder nervesystemet utrolig meget for vores fysiske tilstand og overlevelse -  eksempelvis sanserne. 

Når vi får en information f.eks at vi ser noget, bearbejdes det på forskellige niveauer, hvor rygmarven tager sig af refleksagtige informationer (noget ubevidst), mens hjernen tager sig af bevidste ting og handlinger.   

Vores nervesystem kan deles op i to

Centralnervesystemet 

 Perifere nervesystem    

Der udover kan det opdeles i det sensoriske og motoriske nervesystem. Og ikke mindst i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS).

Centralnervesystemet: 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS). 

Centralnervesystemet står for informationsbearbejdning 

Perifere nervesystem:

Er primært kroppens nerver som transportere informationen (nerveimpulser). Informationen transporteres mellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet. Foruden det, så er det også det perifere nervesystems opgave at transportere de bevidste bevægelser (motoriske) nerveimpulser ud til kroppens muskler og kirtler.