Algers betydning for økosystemet

Alger har en stor bestydning for økosystemet.
Hvis man har mange uorganiske næringstoffer i havet som nitrat og fosfat. Kan der ske er stor opblomsting af alger, da alger hovedsageligt kun lever af uorganiske næringstoffer. De uorganiske næringstoffer kommer fra marker og industri som bliver skylt ud i fjordere og som vidrer løber ud i havet. Det er ikke godt for økosystemet at der kommer algeopblomstring, fordi algerne bruger mere ilt end der er i vandet. Konsekvenserne af dette kan fører til at alle planter, insekter og fisk dør af iltmangel.

Algeopblomsting

Nervesignalet adis, amalie, aldina og jonas

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.

En nervecelle:

Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en, kemisk reaktion. Axonet er beskyttet af det man kalder myolinskeder. Myolinskeder er opbygget er gliaceller/støtteceller, som beskytter axonet for ydre påvirkninger. Myolinskederne fogocyterer døde nerve- og støtteceller. Det er vigtigt for axonet af have disse myolinskeder og ranvierske indsnøringer, da dette øger hastigheden af nerveimpulsen og dermed aktionspotetialet.

Støtteceller (Gliaceller): myelinskeder, mikrogliaceller og astrocytter. Disse er blandt andet med til at regulerer koncentrationen af nærings- og affaldsstoffer i nervessytemet og bekæmper infektioner.


Nervesignaler:

En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter. Når mervecellen bliver depolariseret (får impulser fra de omkringliggende nerver "igennem dendritterne", sker der en aktion inde i triggerområdet (soma). Fr at nervesignaler skal sendes videre ud i aksonet, skal der registreres mere end 55mV i aktionspotentiale.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeterminaler.. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen ved hjælp af neurotransmitstoffer.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften. Signalet udgår fra den præsynaptiske del til den postsynaptiske del.

.




der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentiale bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstofferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås sender modtagecellen et nervesignal afsted.

Na+/K+ pumpen

Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.

Når signalet har nået dets endemål f.eks en muskelcelle (myon) på muskelfibrens receptorer, aktiveres musklen ved hjælp af Na+ ioner. Ionkanaler aktiveres og åbnes for Na+ og K+. Spændingsforholder skal være 70mV på hver sin side for at aktivere musklen og afsende den nødvændige mængde af Na+ ioner. Herfra vandrer Na+ langs med sarkolemet igennem T-rørene, hvor sarkoplasmatisk retikulum påvirkes og Ca2+kanaler heri åbnes. Denne proces aktiverer tropomyosin-strengen til at flytte sig, så myosinet kan vedhæfte sig til kontraktio af musklen.

Så længe der ikke er Ca2+ ioner til stede, vil tropomyosin dække for myosinbindingerne på aktinmolekylerne. Derefter energiberiges myosinhovederne ved ATP spaltning hvorved de udrettes. Myosin bindes til aktin og myosin hovedet laver en sammenkobling/nikkebevægelse og myoner trækkes sammen.

ATP binder sig i myosinhovederne og bindingen brydes, så hovederne igen kan udrettes. Ca2+ Pumpes tilbage til sarkoplasmatisk retikulum. Når CA+ ioerne ikke længere er bundet til troponinen, vil tropomyosin-strengen glide tilbage i en possition, hvor den dækker og myosinbindingerne. Resultat = musklen dilateres.

Nervesignalet adis, amalie, aldina og jonas

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.

En nervecelle:

Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en, kemisk reaktion. Axonet er beskyttet af det man kalder myolinskeder. Myolinskeder er opbygget er gliaceller/støtteceller, som beskytter axonet for ydre påvirkninger. Myolinskederne fogocyterer døde nerve- og støtteceller. Det er vigtigt for axonet af have disse myolinskeder og ranvierske indsnøringer, da dette øger hastigheden af nerveimpulsen og dermed aktionspotetialet.

Støtteceller (Gliaceller): myelinskeder, mikrogliaceller og astrocytter. Disse er blandt andet med til at regulerer koncentrationen af nærings- og affaldsstoffer i nervessytemet og bekæmper infektioner.


Nervesignaler:

En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter. Når mervecellen bliver depolariseret (får impulser fra de omkringliggende nerver "igennem dendritterne", sker der en aktion inde i triggerområdet (soma). Fr at nervesignaler skal sendes videre ud i aksonet, skal der registreres mere end 55mV i aktionspotentiale.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeterminaler.. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen ved hjælp af neurotransmitstoffer.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften. Signalet udgår fra den præsynaptiske del til den postsynaptiske del.

der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentiale bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstofferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås sender modtagecellen et nervesignal afsted.

Na+/K+ pumpen

Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.

Når signalet har nået dets endemål f.eks en muskelcelle (myon) på muskelfibrens receptorer, aktiveres musklen ved hjælp af Na+ ioner. Ionkanaler aktiveres og åbnes for Na+ og K+. Spændingsforholder skal være 70mV på hver sin side for at aktivere musklen og afsende den nødvændige mængde af Na+ ioner. Herfra vandrer Na+ langs med sarkolemet igennem T-rørene, hvor sarkoplasmatisk retikulum påvirkes og Ca2+kanaler heri åbnes. Denne proces aktiverer tropomyosin-strengen til at flytte sig, så myosinet kan vedhæfte sig til kontraktio af musklen.

Så længe der ikke er Ca2+ ioner til stede, vil tropomyosin dække for myosinbindingerne på aktinmolekylerne. Derefter energiberiges myosinhovederne ved ATP spaltning hvorved de udrettes. Myosin bindes til aktin og myosin hovedet laver en sammenkobling/nikkebevægelse og myoner trækkes sammen.

ATP binder sig i myosinhovederne og bindingen brydes, så hovederne igen kan udrettes. Ca2+ Pumpes tilbage til sarkoplasmatisk retikulum. Når CA+ ioerne ikke længere er bundet til troponinen, vil tropomyosin-strengen glide tilbage i en possition, hvor den dækker og myosinbindingerne. Resultat = musklen dilateres.

Nervesignalet adis og amalie

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.

En nervecelle

Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en kemisk reaktion.


Nervesignaler

En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeknopper. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften

der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentialet bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstoferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås fyrer modtagecellen en nervesignal afsted.

Na+/K+ pumpen

Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.

Nervesystemet

Nervesystemet inddeles overordnet i to systemer, centralnervesystemet (CNS) og det periferenervesystem (PNS).
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven mens det perifere system kan inddeles i tre områder - det sensoriske, det motoriske og det autonome (som igen kan opdeles yderligere).
I PNS skelner man mellem nervebaner som er tilførende og nervebaner som er fraførende. Det er det sensoriske nervesystem der via tilførende nervebaner leder information fra sanserne over til CNS og de motoriske nerver ledes via fraførende nervebaner der sender information fra CNS til musklerne.

Nervecellen:
Ligesom alle andre organer i menneskekroppen er nervesystemet bygget op af en masse enkeltceller.
Der er to typer af celler i nervesystemet - neverceller og gliaceller (støtteceller).
Det som er specielt ved nervecellen, er dens opbygning, som er langt mere indviklet end mange andre cellers.

På somaet (cellekroppen) sidder en lang række udløbere.
Dendritter og aksoner er navnet på de to typer af udløbere der findes og forskellen på dendritter og aksoner er, at aksoner ender i endeterminaler, hvor nervecellen er tæt forbundet med andre nerveceller.
Derudover kan man også sige at forskellen på disse to udløbere er, at dendritter fører nerveimpulsen ind til kroppen og aksonet fører nerveimpulsen væk fra kroppen. Jeg har valgt at sætte denne figur ind, forat illustrer hvordan den beskrevne nervecelle ser ud.

Sygdomme i nervesystemet:
Nervesystemet kan blive genstand for både sygdomme og skade. Hjernen kan blive skadet af blodprop og hjerneblødning, hovedskade, giftstoffer, infektioner, aldersforandringer eller svulster. Vi er født med et bestemt antal nerveceller. Ødelægges en nervecelle, kan den ikke erstattes. Andre nerveceller vil i begrænset omfang kunne overtage opgaver for den døde nervecelle. Ødelægges en perifer nerve, dør den helt ind til rygmarven. Den perifere nerve kan vokse ud igen, men det sker meget langsomt med 1-2 mm om dagen og kun i begrænset omfang. Nerveskader giver derfor meget ofte varige skader.

Da nervesystemet er meget komplekst, kan skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver give meget forskellige symptomer. Det kan dreje sig om hovedpine, svimmelhed, svigt af balance eller koordination, svaghed, følelsesløshed, hukommelsestab, besvær med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.

Neurologi er navnet på det medicinske speciale som drejer sig som sygdomme og skader på nervesystemet. En specialist på dette feltet betegner sig som en neurolog.

Lavet af Rafael Nørgaard

Nervesystemet-Amalie

Nerve systemet er et system der styre kroppens bevægelser. Der er 3 forskellige. Det består af et centralt nervesystem som er opbygget af nervefibre og nerve celler som er hjernen og rygmarven og et perifert nervesystem som går fra hjerne og rygmarv og ud i resten af kroppen og så har vi et autonomt nerve system som er det vi ikke selv kan kontrollere og det består så igen af to andre systemer det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Når en nerve er betændt er det fordi at den er beskadiget og opstår i det perifere nervesystem, som er det der føre signaler fra hjerne og rygmarv ud i hele kroppen. Betændelse i nervesystemet kan føre til lammelse, kramper, og svaghedsfølelse. sygdomme som kan medføre nervebetændelse er bla. Diabetes, B12 vitamin mangel som ved fx. alkoholisme, infektioner som hiv og leverinfektioner.

Hvis rygmarven bliver beskadiget bliver nerveceller og fibre ødlagt og det kan også føre til lammelse.

Nerve betændelse ved diabetes er fordi at nerverne ikke kan tåle forhøjt blodsukker og de små nerve tråde bliver delvist ødelagt, det rammer især i fødder og ben, og man kan få en fornemmelse af at gå på vat.

Nervesystemet

Nervesystemet har en stor betydning for vores tilpasningsevner og overlevelse, fordi det muliggør, at vi via vores sanseorganer kan gøre kemiske og fysiske ting i og udenfor vores krop, for eksempel høje og lave temperaturer.

Nervesystemets hovedefunktion er regestreing, overførsel og behandling af information.
Sanseinformationerne tranporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som indeholder rygmarven og hjernen.

Nervesystemet er delt op i to dele, et centralt system og et perifert system.
Det centrale system er hjernen og rygmarven, der er bygget op af nerveceller og nervefibre.
Hjernen består af forskellige områder, med forskellige opgaver. Der er for eksempel områder der styrer følesans, bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler.
signalerne går ud fra hjernen via de nerveforbindelser der er mellem de forskellige områder og der påvirkes de fra mange områder og koordineres.

Rygmarven sender signalerne til og fra hjernen og resten af kroppen. Den består mest af lange nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.

Signaler til bevægelser af muskler løber fra hjernen og ud, mens signaler med følesanen løber udefra og ind til hjernen.
Der findes også et autonom nervesystem, det er det nervesystem, som krontrollere indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur og sved.