Type 2 diabetes

Grunden til at man får type 2, er fordi kroppen udvikler insulinresistens, hvilket betyder at bugspytskirtlen i løbet af årene begynder at miste sin virkning. Cellerne i kroppen optager ikke nok glukose, og derfor skal kroppen finde en anden måde at skaffe glukosen, det hele sker via nyrerne, og der kommer også sukker i urinen. Nyrerne bliver overbelastet, ved at kroppens fedt og kulhydrat stofskifte kommer ud af balance. I de sygedomme der følger med, er nyrer og øjenskader, sår på benene og forkrøblede tæer. Riskoen for blodpropper stiger, og tilsidst er sygdommen dødelig. Ved type 2 diabetes hjælper det oftest ikke at indsprøjte insulin, den vigtigste behandling er ændringer i livsstilvaner hvilket er vægttab, sund mad, motion og stop med at ryge.   

Årsagen skyldes overvægt og fedme.

I forhold til diabetes type 2 er stenalderkost en meget positiv kost. Der er ikke sukker i kosten kun fra frugter og bær. De spiser heller ikke stivelse og det er godt for vores krop. Det er blevet undersøgt at stenalderkost giver større vægttab, lavere blodtryk, bedre kolesterolniveauer og bedre blodsukkerniveauer. 

Hjertekarsygdom

Hjertekarsygdom


Hjertekarsygdom er en samlet betegnelse for lidelser, der rammer hjerte og blodkar.
de hyppigste former er forhøjet blodtryk, hjertekramper, hjerteflimmer, blodprop i hjerte eller hjerne, hjertesvigt og åreforkalkning. forhøjet blodtryk er den mest alm. hjertekarsygdom, og rammer ca 25 % af verdens befolkning.

hvad øger risiko for hjertekarsygdom:
Diabetes
for højt blodtryk
for meget kolesterol i blodet
overvægt
fysisk inaktivitet
usunde kostvaner
alkohol
rygning
stress

hjertekarsygdomme er arveligt

hvorfor får man hjertekarsygdom
årsagen til hjertekarsygdomme er forsnævning i pulsårene. pulsårene forsyner kroppen med blod, som bære ilt og næringstoffer. Og det før dem der har åreforsnævning ikke for nok ilt.

hvis vi spiste efter stenalder kost, vil vi ikke have så mange ramt af hjertekarsygdommen.  fordi man skære ned på kolesterol, man vil ikke få forhøjet blodtryk og det vil gør diabetes ramte mere raske.

ATP til ADP

ATP står for:
Adenosin Tri Phosphat.

ATP er det universelle energimolekyle som bruges af alle levende organismer til energikrævende processer, som eks bevægelse eller biokemiske processer i kroppen (eks. Dannelse af nye molekyler som protein, hormon, enzym mm.)

Via respirationen dannes ATP ved at sammensætte ADP og P. Energien til at samle dette molekyle fåes fra den kost man indtager, eks kulhydrat som nedbrydes til eks glukose inden det kan optages i cellen. Bindinger e i glukose C6H12O6 brydes og herved frigives energi som kan bruges til at samle ATP. Glukosen er derefter nedbrudt til CO2 og H2O.

ATP kan nu bruges til energikrævende processer. Dette sker ved at P igen spaltes fra, så vi står med ADP og P. Energien som blive frigivet ved at spalte P fra, kan nu anvendes til eksempelvis bevægelse.

ADP + P <--> ATP

Biologi d. 28.03.12 - Enzymer

                                                                                                                                 
Enzymer 


Et enzym er et proteinmolekyle.

Protein er opbygget af aminosyrer.
Ved proteinsyntesen dannes protein og denne syntese er grundlaget for alt liv.

Der er enzymer vaskepulver, som gør at man kan vaske tøjet i lavere temperatur, fordi de klipper kemiske bindinger over og bliver til disakkarider, som bliver klippet igen til de bliver monosakkarider.

 


Ovenstående billede illustrerer enzymets opbygning.
Når man køber vaskepulver står der på pakken, hvilke temperatur vaskepulveret skal anvendes til, f.eks. 40 grader eller 60 grader og det er simpelthen fordi, det afhænger af det anvendte enzym. 


For vasker man over den anbefalede temperatur, kan enzymet denaturere og så vil det ikke blive ordenligt rent.




Vi har også selv enzymer i spytamylase som klipper stivelse ned til mindre enheder.
Enzymerne virker også ved forskellige pH-værdier, f.eks. virker pepsin ved lav pH værdi, da den findes i maven, hvor der er mavesyre. 

Der er enzymer der kan skille noget ad, det kræve at energi frigives og ved dem der kan sætte noget sammen, kræves det rigtige enzym og energi.

Formålet ved at vi respirerer, er at der frigives energi, som vi kan bygge på ATP, som musklerne kan bruge, så klipper de P fra, så bliver der frigivet energi igen og så kan musklerne bruges.


H₂O og CO₂ er byggesten for glukose C₆H₁₂O₁₂


Vi spillede også det lærerige jeopardy med emnerne:

-Fordøjelsessystemet
-Enzymer
-Energi i fødevarer
-Blodsukker
-Kostråd


Det var godt og vi fik genopfrisket emnerne på en sjov og anderledes måde!


Hvis du ikke var her, så prøv selv her :-)

Vil du rette i den?

Password: Tequila

D 20.03.12

I tirsdags har vi lavet et forsøg omkring blodsukkeret.
Ved det skulle vi finde ud af hvordan og hvor meget blodsukkeret vil stige og falde, ved indtagelse af forskellige fødevarer.
Vi fastede en hel dag, og da vi indtog fødevarer, steg vores blodsukker, da der gik noget tid, faldt det igen. Vi skulle havde taget 7 blodprøver løbende, med forskellige tidsintervaller.
Emily som drak fantaen, var den der fik det højeste blodsukker hurtigst.
Vi fandt så ud af at, når ens blodsukker falder, mister man energi, og har svært ved at koncentrere sig.
Udover denne øvelse, lavede dem som ikke var testpersoner, noget fysisk arbejde, bl.a. wii, løb og styrketræning. Herefter skulle de så måle puls og blodtryk. På den måde kan man finde ud af hvor god en kondition man har.


Vi skulle alle lave en fysisk profil.
Der var nogle forskellige måder at beregne ens fedtprocent, og vægt. Vi skulle også tage en test for at se hvor stor en lunge kapacitet vi havde.
Vi har bl.a regnet vores bmi ud. En anden øvelse viste hvor meget dine knogler vejer, på den måde kunne vi finde ud af om vi var overvægtige, normalvægtige eller undervægtige, i og med hvor meget vores knogler udgør af vores kropsvægt.

Biologi undervisning 21.02.2012

Biologi 1.T 21.03.2012
Vi gennemgik Fysisk profil resultatet og blodsukker forsøget fra sidste gangs undervisning og fik afklaret hvorfor blodsukker forsøgets resultater ikke stemte overens med det forventede(forskellige personer, forskellig mængde kulhydrat indtaget)

• monosakkarider:
  • glukose (druesukker, dextrose)
  • fruktose (frugtsukker)
  • galaktose
• disakkarider (kemisk sammensat af to monosakkarider):
  • sucrose (sakkarose, "almindeligt sukker") = fruktose + glukose
  • maltose = glukose + glukose
  • laktose (mælkesukker) = glukose + galaktose
  
  
  
  
  
  
  
   Derefter fik vi kreeret et mindmap om diabetes.
  
  
  
  
  
  
  
  
  

I starten af timen bliver der fremlagt.

Appetitregulering og hjerte- karsygdomme.

E-numre.

Vi skulle benytte hjemme siden http://www.toft.dk/e-nummer. Hvorved man kan se hvad der kan være i dine vare. Så som ”vær på vagt”, ”Animalsk”, ”Undgå stoffet”, ”Genmodificeret”

Eksempelvis E320, hvilket er fra tyggegummi fra Mentos. ”Har forårsaget kræft i formaver hos rotter” ”BHA har vist en svag østrogen effekt- en mulig årsag til mænds faldende sædkvalitet” 

Kroppens energibalance

-       Den energi som vi bruger i løbet af dagen. Man skal have en vis mængde dog ikke for meget, for så tager man på. Hvis du får for lidt taber du sig.

-       RTP er med til at hjælpe vores krop i gang.

Aktivitet- Jo større muskler man har, jo højere stofskifte har man. Mænd har generelt et større stofskifte end kvinder, da mænd før i tiden primært skulle jage og kæmpe som kvindens gunst. Kvinder har flere fedt depoter, for at kunne føde og amme.

Appetitten reguleres i hypothalamus. Det som registerets på kort sigt er bl.a.:

- Smagen.

- Tygning og synkning of maden.

- Mavens flydningsgrad.

- Stofskifteprocessernes varmeproduktion.

- Og mere diffust også dufte af mad eller snak om mad.

Det som registreres på lang sigt er:

- Blodets indhold af sukker, aminosyrer og fedtsyrer. (Hormoner som udskilles fra fedtvævet)

- Blodets indhold af insulin, CCK og leptin.

- Glykogenlagrenes fyldningsgrad. (Den glukose som der kommer via respiration er ATP. Den glukose som man ikke bruger bliver lageret. Et energilager.)

Protein har den største varmeproduktion.

Aminosyrer kommer ud i blodet og gør at kroppen føler sig mæt i længere tid. Insulin regulerer indholdet af sukker.

Definition på et hormon:

Der er fire ting, som karakteriserer hormoner:

-       Hormoner er regulerende stoffer. Så som insulin.

-       Hormoner dannes i endokrine kirtler.

-       Hormoner spredes med blodet til hele kroppen

-       Hormoner virker kun på særlige målceller, som har hormon-receptorer.

Der er dog også en negativ feedback. F.eks vores hypofyse sender signal til thyreoidea at vi er sultne, som sender det videre til vævsceller. Dette er dog ikke godt, for så er vi sultne hele tiden. Hvilket ville kunne føre til overvægt.

Hjertekarsygdomme.

-       Rygning (danner flere blodplader og de klistrer sammen)

-       Overvægt (højt kolesteroltal)

-       Diabetes (forstyrrelser i fedtstofskiftet, højt kolesterol, høj blodtryk)

-       Fysisk inaktivitet (fedtstofskiftet hæmmes)

-       Mættet fedt (sætter sig i blodårer)

F.eks. hvis du er overvægtig. Så er er for meget fedt i kroppen, den fedt optager noget af blodkarenes plads. Derved er der mindre plads til blodkarrene. Blodtrykket bliver øget. Men hvis det er svært for blodet at komme igennem, så kan der komme en blodprop.