Biolgi d. 31 januar 2012

Vi skal lave forsøg med melbillelarver.

- bestemmelse af energibudget for en population af melbillelarver:

Vi skal først have behandling af forsøgsresultater:

Vi starter med at dele melbillelarverne, havregryn, lort og larvehuden i forskellige petriskåle.

Vægt af melbillelarver ved forsøgets start: 15 g

Vægt af melbillelarver ved forsøgets afslutning: 18,20 g

Vægt af afkastet larvehud ved forsøget afslutning: 0,06 g

Vægt af larveekskrementer ved forsøget afslutning: 2,46 g

Vægt af havregryn ved forsøgets start: 30 g

Vægt af havregryn ved forsøgets afslutning: 19,5 g

3 døde laver.

Vi antager energiindhold i havregryn: 14,3 kJ/g

Energiindholdet i billelarver: 23,0 kJ/g

Energiindholdet i ekskrementer: 12,0 kJ/g

Energiindholdet i larvehud: 13,6 kJ/g

Vi kan nu finde C, F og P:

C (Konsumeret energi) = vægt af havregryn ved start – vægt af havregryn ved afslutning * 14,3 kJ/g =150,15 kJ/g

F (Fækaller) = vægt af larveekskrementer * 12,0 kJ/g = 29,52 kJ/g

P (produktion) = vægt af biller ved afslutning – vægt ved start * 23,0 kJ/g + vægt af larvehud * 13,6 kJ/g = 74,476 kJ/g

Beregn nu på grundlag af ovenstående:

1. Assimilationseffektiviteten = Hvor meget af føden de optager.

2. Bruttoeffektiviteten = Det er den del af den konsumerede føde som dyret kan udnytte til vækst og reproduktion.

3. Nettoeffektiviteten = det er den del af den assimilerede føde dyret kan udnytte til vækst og reproduktion.

4. Respirationen. = vejrtrækning.

Melorme og animationsfilm!

Bioblog d. 24. Januar 2012! :D

I dag var det første vi gik i gang med et forsøg med melorme.
Til forsøget skulle vi bruge:

- syltetøjsglas m. lufthuller i låget
- 30g havregryn
- 15g melorme

Først hældte vi de 30g havregryn ned i glasset, og derefter de 15g melorme, så skruede vi låget på og stillede det i klasseværelset, da det skulle stå i stuetemperatur.

Derefter skulle vi lave en animationsfilm omkring enten hjertet, lungerne eller blodet.

Vi skulle bruge disse 3 links:

Blodet:

http://www.argosymedical.com/Circulatory/samples/animations/The%20Blood/index.html

Hjertet:

http://www.argosymedical.com/Circulatory/samples/animations/Heart/index.html

Lunger:

http://www.argosymedical.com/Respiratory/samples/animations/Respiration/index.html

Ud af de 3 videoer skulle vi så vælge en, og selv ligge tale indover, og forklare hvordan og hvorledes.

Mere er der ikke rigtig at skrive om det vi lavede i tirsdags. Lol.

Udregning af kondital

Bioblog d. 25.02.2012 – Bestemmelse af kondital.

I dag skulle vi måle vores kondital.
Dette skulle gøres vha. en kondicykel, samt en pulsmåler og et stopur.
Fremgangsmåden for dette skulle udføres således at:

   1.     Cyklen indstilles så den passer til forsøgspersonens højde. 

   2.     Forsøgspersonen får puls ur på, husk at sikre at der er puls signal.

   3.     Opvarmning: Forsøgs­per­so­nen cykler i fire-fem minutter ved lav belastning, cirka 60 watt for piger og 75 watt for drenge.

   4.     Pulsen aflæses ved opvarmningens ophør og bruges til at fastlægge belastningen for arbejde 1 i samråd med læreren.

   5.     Arbejde 1: Bremsebåndet strammes til den fastlagte belastning og pulsregistreringen sættes i gang.

   6.     For­søgspersonen cykler i fem minutter præcist på den fastlagte belastning, hvilket kontrolleres af en hjælper.

   7.     Efter fem minutter aflæses pulsen og arbejdet ophører, men puls registreringen fortsætter. Puls og arbejdsbelastning noteres i ske­maet nedenfor.

         8.  Belastningen for arbejde 2 fastlægges i samråd med læreren. Imens holder forsøgspersonen pause indtil pulsen er under 100.

         9.     Forsøgspersonen cykler igen i fem minutter præcist på den fastlagte belastning, og slutpuls og belastning noteres som før. Puls registreringen fortsætter indtil pulsen er kommet under 100.

         10.  Konditallet udregnes ud fra vejledningen på næste side.

Under testen udfyldte vi et arbejdsskema, for arbejds intensiteten(watt) samt pulsen.

	Arbejde 1	Arbejde 2
Arbejdsintensitet – Watt	105	160
Puls	121	150

Efter testen. Skulle vi udregne konditallet.

Fremgangsmåden for udregningen af konditallet skulle udføres således.


Udregning af konditallet
I den følgende udregning af konditallet får I brug for lidt matematisk udholdenhed. Pointen i udregningen er først at finde frem til det maksimale cykelarbejde forsøgspersonen kan klare. Det maksimale arbejde omregnes derefter til iltforbrug og kondital for forsøgspersonen, idet et vist arbejde svarer til en vis mængde ilt optaget.

  1.     Det maksimale cykelarbejde findes ved at tegne et xy-koordinatsystem på millimeterpapir med arbejd sintensitet i watt hen ad x-aksen og pulsen op ad y-aksen.

  2.     I koordinatsystemet afbildes de målte resultater som to punkter, det vil sige pulsen som funktion af arbejds intensitet ved arbejde 1 og arbejde 2 i watt.

  3.     Tegn en ret linie gennem de to punkter. Linien forlænges opad til den skærer en vandret linie for max-puls svarende til puls 220 minus alder.

  4.     Fra skæringspunktet mellem de to linier tegnes en lodret linie ned til x-aksen.

  5.     Det maksimale cykelarbejde aflæses på x-aksen, der hvor den lodrette linie skærer x-aksen.

  6.     Nu kender I det maksimale cykelarbejde (watt) forsøgspersonen kan udføre. Dette omregnes til det totale arbejde ved at korrigere for den såkaldte nyttevirkning. Det maksimale cykelarbejde udgør nemlig kun en mindre del af det totale arbejde kroppen har udført, idet en masse energi bruges på gnidningsmodstand i musklerne. Dette arbejde kræver også optagelse af ilt. Ved cykling er nyttevirkningen ca. 23 %. Det vil sige at kun 23 % af kroppens arbejde går direkte til at drive cyklen, langt størstedelen bliver til kropsvarme. Det totale arbejde kan derfor udregnes på følgende måde:

  7.     Det totale arbejde omregnes til kilojoule pr. minut ved at gange med 60 og dividere med 1000 (idet en watt svarer til en joule pr. sekund).

  8.     Nu mangler I blot at udregne hvor meget ilt der må være blevet optaget i kroppen for at udføre det totale arbejde. Her ved man at for hver liter ilt man optager i kroppen, sker der en energifrigivelse på 20,5 kilojoule via cellernes respiration. Forsøgspersonens maksimale iltoptagelse kan derfor udregnes på følgende måde:

  9.     Den udregnede maksimale iltoptagelse dækker iltforbruget til forsøgspersonens totale arbejde. Hertil skal lægges kroppens iltoptagelse i hvile som er ca. 0,3 L ilt pr. minut.

1    Til slut omregnes den maksimale iltoptagelse pr. minut til kondital ved at dividere med forsøgspersonens kropsvægt samt gange med 1000 for at omregne fra liter til mL. Dermed får man konditallet udtrykt i mL ilt optaget pr. min pr. kg legemsvægt.

Makspulsen regnes ud ved at tage 220 - alder(20 i dette tilfælde) = 200 og ikke ved at sige alder - 220 som der står skrevet på papiret.

Resultatet ender altså med at være
Efter arbejde 1:
Arbejds intensiteten(watt) - 105
Puls(slag/min) - 121
Efter arbejde 2:Arbejds intensiteten(watt) - 160
Puls(slag/min) - 150
Ved at indsætte disse resultater i et koordinat system kan vi nu nå frem til denne konklusion.For at opnå den maksimale puls, så skal arbejds intensiteten(watt) være på 250.   
Hvilepuls er på 63
Konditallet er 51,5 (Over middel) - Dette passer dog ikke helt, da alderen i bogen er beregnet til "Mænd og kvinder" i alderen 15-19 år, som i også kan se på nedenstående billede.

Biologi d. 17.01.12

Energi d. 17.01.12

Timerne startede med opsamling fra forrige tirsdag hvor vi kiggede på afbrænding af fødevarer.

Vi fandt ud hvilken "nød" der var mest energi i?

En hasselnød der vejede 0,94g fik vandet til at blive 22⁰c varmere, hvilket betyder at energien i en hasselnød er 23,4⁰pr. gram

en pebernød der vejer 2,83g fik vandet til at blive 38⁰c varmere, hvilket betyder at energien i en pebernød er 13,4⁰pr. gram

Da dette var gennemgået skulle vi i gang med dagen "workshop" vi skulle lave nogle opgaver om energi, og vi skulle finde vores kondital ved hjælp af en kondicykel.

På kondicykel skulle vi cykle 6 minutter med en fast watt og en puls på ca. 100-130 slag i minuttet, og måle vores puls efter øvelsen. Lige bagefter skulle vi så cykle 6 minutter igen, med en højere fast watt, men med en puls på ca. 30-50 slag pr. minut højere end først tur.

Da man så har sin puls efter de to øvelser skal man plotte sin tal ind i et diagram for at finde sin maksimale ydelse.

Så er tallene sat ind i et diagram

X-aksen er watt

Y-aksen er Puls

Forsøgspersonens puls ved 100 watt er 124 slag i minuttet, og ved 200 watt er den 157 slag i minuttet. da vi nu har en ret lineær funktion kan vi nu finde personens maksimale watt-ydelse, dette gøres ved at tage den maksimal puls på 220 slag i minuttet, minus personens alder(i dette tilfæl

de 27 år) hvilken giver en puls på 193 slag i minuttet. Det aflæses så på x-aksen til 309 Watt.

Nu har vi så hvad vi skal bruge til at regne personens kondital ud.

Først ved man at nyttevirkningen ved cykling er 23% (309/0,23) = 1343,5 W

Derudover er der hvilestofskifte som sættet til 1,2 W pr. kg legemsdel (personen vejer 90 kg) 90 * 1,2 = 108 W

De to tal skal nu ligges sammen så man får en total 1343,5 W + 108 W = 1451,5 W

For at omsætte 20 J skal kroppen optage 1,0 mL

ilt.

Da kroppen således omsætter 1451,5J/s skal man dividere det med 20 J. 1451,5 / 20 = 72,6 Ml/s

Så nu kender vi den mængde ilt kroppen skal bruge pr. sekund.

konditallet findes at kende iltoptagelsen pr. minut pr. kg. 72,6 ml/s * 60 min = 4356 mL pr. minut.

Nu er vi der snart.....

Wait for it...

Nu mangler vi kun at dividere med vægten. 4356 / 90 = 48,4 (konditallet)

Da det er en ung mand på 27 år kan vi nu se at han ligger i middelzonen.

Næste gang skal vi lave forsøg med dyr(melorm)

Det var alt for denne gang...

Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012

Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012

Overordnet emne: Energi i fødevarer

Energiformer

Termisk energi (varme, en energi vi opnår ved bevægelse)

Kemisk energi (når vi indtager mad omsættes det til ATP, ved overskud bliver det til fedt)

Elektrisk energi

Strålingsenergi

Kerneenergi

Magnetiskenergi

Elastiskenergi

lydenergi

mekanisk energi

lysenergi

C₆H₁₂O₆+6O₂+ADP+P  -->  6CO₂+6H₂O+ATP

ATP = Adenosin tri phosphat

ADP = Adenosin di phosphat

Når en binding brydes frigives energi, så vi kan tænke, bevæge os og gøre alt for at kunne fungere menneskeligt.

Fotosyntesen

6CO₂ + 6H₂O+lysenergi  -->  C₆H₁₂O₆ +6O₂

Opgave

Åben Bioakviator (systime) og find modul 11. Her laver i parvis selvevaluering.

1)
Det er korrekt at alle former for energi kan omdannes til varme.

2)

Varme=partikelhastighed

Kinetisk enegi=et legeme i bevægelse

Varme tab=energi omdannelse

Kemisk energi=energi som kan frigives når et stof omdannes

lys=elektromagnetisk stråling

3)
Varme energi er bl.a.:

-noget som kommer på solen

-partikelhastighed

-energi som vanskeligt omdannes til andre energiformer

-noget som opstår ved enhver omdannelse af en energiform til en anden energiform

-noget som enhver anden energiform kan omdannes til

4)

Den process som i levende celler omdanner kemisk energi i glucose til kemisk energi i ATP og varme kaldes respiration.

5)

I fotosyntesen gælder at:

-energi omdannelser foregår i planters grønkorn

-går i stå når tempoeraturen bliver for lav

-går i stå hvis temperaturen bliver for høj

-energi omdannelser afhænger bl.a. af lysintensiteten

6)

I respirationen gælder at:

-Eukaryote celler foregår respirationens energi omdannelser i mitokondrierne

-respirationen går i stå, hvis temperaturen bliver for lav

-går i stå hvis temperaturen bliver for høj

-størstedelen af den kemiske energi i glucose omdannes til varme

7)

35% af den kemiske energi i glucose omdannes under respirationen til kemisk energi i ATP

8)

20% af lysenergien omdannes under fotosyntese til kemisk energi i glucose.

9)

Under løb foregår et muskelarbejde som er forbundet med energi omdannelser.

Rækkefølgen er:

Kemisk energi i glucose omdannes til kemisk energi i ATP samt til varme.

Kemisk energi i ATP omdannes til bevægelsesenergi samt til varme.

Bevægelsesenergi omdannes til varme.

10)

Denaturere betyder: at et protein mister sin naturlige struktur (form).

Energi indhold i de følgende fødevarer:

Fedt                      38Kj/g

Kulhyldrat         17Kj/g

Proteiner            17Kj/g

Alkohol                30Kj/g

Man kan måle hvor meget energi der er i de forskellige nærringsstoffer ved at sætte ild til det og måle temperaturen.

Observation af øvelse

Hvad brænder bedst, en hasselnød eller en pebernød?

Først tager man 20ml vand (vi tager kun 10ml) og hælder det i et reagensglas, herefter tager vi dens temperatur som er 21grader.

Så vejer vi hasselnødden, den vejer 0,67g.

Pebernødden vejer 3,19g.

Så tager man nødden ind over en bunsenbrænder, indtil den brænder og derefter flytter man den ind under reagensglasset, for at måle den nye temperatur, nødden brænder med en kraftig gul flamme og vandets temperatur er 95grader. Reagens glasset bliver helt sort.

Forsøget gentages med pebernødden, for at kunne sammenligne de to forsøg og deres temperatur.

Start temperaturen på de 10ml er 21grader.

Ved opvarmning er der en svag rød flamme og vandet er nu 95grader. Reagens glasset er ikke blevet brændt sort som ved den anden.

Sodet på glasset og farve forskellen på flammen indikerer at hasselnødden var varmere, men da vandet ikke kan blive over 100grader varmt uden at fordampe, kan forskellen ikke måles. 

Resultater

	Hasselnød	Pebernød
Temp. stigning	95	95
Gram	0,67	3,19
Temp. stigning/gram	142	29grader/gram

Fejlkilder kan være skyld i de forskellige resultater, som varme tab, temp. max ved kogepunkt, målefejl ved mængde af vand, nøddens afstand fra glasset osv. Alt skal holdes præcist og ens, for at man kan gennemføre en sammenligning af de to forsøg.

Biologi undervisningen d. 10 Januar :)

Biologi undervisningen for 1.S

- Energiformer

- Muskler

- Respiration processen

- Fotosyntese

- ATP

- Energi fødevarer

- Selvevalueringen

- Forsøg

_________________________

Energiformer

Vi startede ud med, at snakke om de forskellige energiformer, hvor vi alle blev enige om, at kemisk energi, varme- energi, bevægelsesenergi og lysenergi, havde noget med faget, biologi afgøre. Kemisk energi kan omdannes til en anden energiform fx varme. Den kan også frigives fra molekyler eller atomer. Fx når vi forbrænder olie i maskiner og varmeanlæg, bliver de omdannet til kemisk energi. Termisk energi. Lysenergi ser vi når planten har brug for energi, den energi får den fra selve solens lys. Bevægelsesenergi kan man tolke som at bringe noget i bevægelse fx ens ben, som man også kan se her: http://www.argosymedical.com/Muscular/samples/animations/Gymnast/index.html .
Jo mere du bevæger bliver bevægelsesenergien omdannet til varme. (Det er også kaldt kinetisk energi i fysikkens verden 8-))

Muskler

Vi kom også lidt ind på en snak om muskler. Vi har ca. 450 muskler i vores krop. Vores muskler består af muskelceller. For hver eneste bevægelse vi laver bliver det sendt, som et tegn til vores hjerne om at hver enkel celle at det skal trække sammen, dog sker det kun hvis vores celler har ilt og brændstof. Vi skal have glukose og ilt til kroppens celle, og den transport sørger vores blodkredsløb for.

Respiration processen, fotosyntese og ATP.

Den kemiske proces som foregår i levende organismer er respirationsprocessen (Du kan se hvordan respiration foregår: http://www.argosymedical.com/Respiratory/samples/animations/Respiration/index.html og fotosyntesen, de består begge af en række biokemiske processer. Respirationsprocessen er det der foregår i selveste cellens mitokondrier. Der nedbrydes glukosen og bliver omdannet til CO₂H₂O. Energien vi har fra glukosen bruges til at opbygge ATP, og det bliver så til varme. Det vi udånder Kuldioxid, kommer ud fra vores celler og direkte i blodet og videre til lungerne hvor vi derefter udånder det. I vores krop er der vand(væske), som kommer som: Sved, urin, spyt eller når vi udånder. ATP står for: Adenosin tri phosphat.

Energi fødevarer

Energi fødevarer kom vi også rundt omkring tre organiske stofgrupper:
1.Proteiner
2.Kulhydrater
3.Fedt

1 gram fedt: 38 kJ.
1 gram kulhydrat 17 kJ.
1 gram protein 17 kJ.
De tre stofgrupper er nødvendige for den levende organisme, men har ikke samme funktioner. Ernæringsmæssigt er det proteiner der har de vigtigste funktioner i cellerne, imens fedtet er det der er oplagsnæring og som isolering, og sidst kulhydraterne, de har også flere funktioner. De simple af dem er glukose, det er de vigtige for at kunne transporter energi til forbrænding.
Den anbefalede energifordeling er:

-50-60% Kulhydrater
-10-15% Protein
-30% Fedt

"Du er, hvad du spiser"

Selvevalueringen

Efter vi havde snakket om Energien i fødevarer, lavede vi en test hver/parvis på systime, hvor vi skulle igennem en række spørgsmål, for at teste vores viden, ud fra noget lektielæsning : )

Forsøg

Sidst på dagen lavede vi en øvelse, hvor vi skulle finde en simpel metode for, hvor meget energi der findes i forskellige fødevarer.

Vores fremgangsmåde:

Vi hældte 10 ml vand i et måleglas, og derefter ned i et reagensglas, efter det satte vi reagensglasset fast i et stativ, og tog termometeret ned og målte vandets temperatur til 21 grader. Dernæst, tog vi en pebernød og satte fast til præparer nålen, efter det tog vi sikkerhedsbriller på, og holdte pebernødden, som der var blevet sat ild til via. tændstikkerne, og holdte den under reagensglasset. Når pebernøden stoppede med at brænde, skulle vi aflæse termometeret, og vi aflæste den til 59 grader. Vandtemperaturen steg hele 38 grader. I vores andet forsøg, tog vi en hasselnød, og gjorde nøjagtig den samme iagttagelse, hvor vi startede på 21 grader, Og målte vandets temperatur til 43 grader. Vandtemperaturen steg med 22 grader.

• Billeder af forsøget:
• 
• 

______________________________________________________________________

Energi

(Meget kortfattet, under redigering)

Hvad er energi

Alt levende bruger energi,

Energi frigøres ved aktivitet, der flere former for energi, fx vind, vand, sol og nærringstof.

Hvad bruges energi til

Energi bruges til at skabe vækst og bevægelse.

Hvor dannes energi

Alle steder, solen, bevægelse, og når varme og kulde mødes.