onsdag den 9. januar 2013

Mangel på B-vitamin


Mangel på B-vitaminer
Vi har valgt at undersøge mangelsygdomme i forhold til b-vitaminer.

Generelt om B-vitaminer
Der findes flere B-vitaminer men det de har til fælles er at de indgår i stofskiftet som et hjælpestof (coenzym) og at de er vandopløselige.
Depoterne i kroppen der kan opbevare B-vitaminen er meget små.

På nuværende tidspunkt kender man til 7-8 forskellige former for B-vitaminer.
Et eksempel på et B-vitamin (B1)


B1 indeholder svovl (N) og en amin gruppe.

B-vitamin mangel
Vi har valgt at gå i dybden med riboflavin (B2), thiamin (B1), cyanocobalamin (B12).

B12 vitamin 
Symptomerne
B12 har betydning for nerveceller og barnets vækst. For at vitaminet kan dannes er der brug for et velfungerende tarmsystem. Mange sukkernarkomaner har derfor mangelsymptomer.
Symptomerne på b12 mangel kan være blodmangel, usikker og ‘hoppende’ gang, dårlig muskelkoordination, svækket nervesystem, nedsat vækst, træthed, dårligt immunforsvar, koncentrationsproblemer, dårlig hukommelse og nedsat lugte- og smagssans.

Kilde for B12
En lille del af B12 vitaminet produceres af tarmens mikroorganismer og bliver deponeret i leveren. Men det meste af vores B12 behov bliver dækket igennem mad og evt. tilskud. B12 findes i æggeblommer, spirer, lever, kød, fisk, ost og mælk.



B1 - Thiamin
Symptomer
Ved mangel på thiamin sker der en syreophobning i musker og væv og det kan medføre ømme musker og muskelsvigt. Ved stor mangel af thiamin kan det medføre sygdommen beri beri. Der er flere forskellige grader af sygdommen. Symptomerne på den svage form af sygdommen er appetitløshed, træthed og vægttab. Symptomer på den svære grad af sygdommen er irritabilitet, ømme musker, muskelsvigt, følelsesløshed og afkræftelse. Sygdommen er almindelig i u-landende pga. underernæring.

Kilder
Hvis man har en bred varieret kost får man nok thiamin. Thiamin findes i kød, grove kornprodukter, ost og grøntsager.



B2 - Riboflavin
Symptomer
Mangel symptomerne ved denne vitamin er ikke så omfattende selvom det har en stor betydning for stofskiftet. Symptomerne er sår i mundvige, misfarning af mundslimhinder og læber, betændelser i ansigtshuden, overfølsomhed for lys. Men hos dyr har man kunne påvise vækst standsning og nedsat efterkommen.

Kilder
Mælkeprodukter, kød og kornprodukter udgør de væsenligste kilder for riboflavin. Se evt. figur 2.

B3 - Niacin
B3 har indflydelse på omsætningen af kulhydrater, fedtsyrer og aminosyrer.
Symptomer
Stort mangel på niacin medfører sygdommen pellagra. Følger af sygdommen er dermatitis (hudsygdom), diarre, demens og i værste fald død.

Kilder
B3 findes i kød, mælk, ost og grøntsager. 



B-vitaminer og stenalderkost
Vi har beskæftiget os med stenalderkosten og derfor vil vi kort belyse hvor godt den kost passer sammen med B-vitamin og mangel på samme.

Hvad er stenalderkost?
Hvis man følger stenalderkosten skal man helst undgå følgende madvarer:
- Korn (hvede, rug, byg, havre, ris…)
- Bælgfrugter (soyabønner, kickærter, peanuts..)
- Tilsat sukker i alle former. (findes i stort set alt slik, is, sodavand og kage..)
- Vegetabilske frøolier (soyaolie, majsolie, jordnøddeolie/smør..)
- Mejeriprodukter (mælk, yoghurt (som i øvrigt også ofte er tilsat sukker))

Man skal i stedet spise de mest næringsrige fødevarer man kan finde:
Mange forskellige grøntsager (og nogle rodfrugter, som egentlig er stivelsesholdige), kød, fisk, fjerkræ, skaldyr, masser af sundt fedt, frugt og æg. Nødder og frø kan man også sagtens spise, men hvis du ønsker et vægttab, kan det være en god idé at holde lidt igen her.
- Se: paleo-kost.dk

Er stenalderkost godt eller skidt for B-vitaminet?
Jo mindre forarbejdet maden er jo flere B-vitaminer er der.
Her passer stenalderkosten godt sammen med B-vitaminer.

B1 - Thiamin
En almindelig dansker får dækket halvdelen af sit thiamin (B1) behov vha. mælke- og kornprodukter. Vil man følge stenalderkosten skal man være meget bevidst om hvilke grøntsager og hvilket kød der er meget thiamin for at dække behovet.

B2 - Riboflavin
I en almindelig dansk kost er det kun 21% procent af riboflavin behovet der bliver dækket af kød mens 50% bliver dækket af mælke- og kornprodukter. Så også her skal man være opmærksom på at få nok riboflavin behovet dækket igennem kød, grøntsager og nødder osv.

B3 - Niacin
Også her er det vigtigt at kende niacin kilderne da kød og grøntsager kun dækker ca. halvdelen af niacin behovet i den danske kost.

B12 - cyanocobalamin
Man får ikke B12 gennem vegetarisk kost. Det er bakterier der danner B12 vitaminet. Vi kan optage disse vitaminer gennem kød og mælkeprodukter. Her går stenalderkosten godt i spænd med B12 vitaminet.

Kilder: 
http://www.zonekilden.com/bvitamin1.html
Bog: Human ernæring af Gustav Nedergaard

Hjertekarsygdom


Hjerte-kar sygdomme Hjerte-kar sygdomme er den hyppigste dødsårsag i Danmark.
Symptomerne på hjerte-kar sygdomme:
- Hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjertesvigt med åndenød og hævede ben, rytmeforstyrrelser med hjertebanken, svimmelhed eller besvimelse.
- Blodprop eller blødning i hjernen. Fx talebesvær, synsproblemer, lammelser, kramper eller evt. Demens.
- Vindueskiggersyge, blodprop i benpulsårer med bensår og koldbrand.
- Nyresvigt
- Impotens.

En af sygdommens hovedårsager er åreforkalkning, som fører til forsnævringer af puls årene og risiko for blodprop i f. Eks. hjerte eller hjerne. Andre hjertekarsygdomme er fx hjertesvigt, forhøjet blodtryk, hjerteklapfejl, eller blodprop i lungerne. Herunder er opremset de hypigste årsager til hjerte-kar sygdomme:
  • ·  Rygning
  • ·  Arvelige tilbøjelighed til åreforkalkningssygdomme (blodprop, slagtilfælde mv. I tidlig alder hos
    forældre eller søskende)
  • ·  Forhøjet kolesteroltal i blodet
  • ·  Overvægt, specielt med fedt på maven(æbleform)
  • ·  Det mandlige køn
  • ·  Kvinder efter menstruationsophør
  • ·  Sukkersyge
  • ·  Forhøjet blodtryk
  • ·  Manglende motion.
    Hvis en person f.eks. har to af disse risikofaktorer, forøges den samlede risiko for åreforkalkning med 2*2 altså 4.
    Behandlingen er at kosten bør opstrammes. Ofte med færre kalorier, mindre indtag af dyrisk fedt, til fordel for mere fisk, fibre og grønt. Fiskeolie(N-3 flerumættede fedtsyrer. ) kan formindske dødeligheden efter blodprop i hjertet.
    Kosten bør have et højt indhold af frugt og grønt, (500-600g), 1-2 fiskemåltider om ugen med en fedtenergiprocent på max 30. Derudover kan det anbefales en kost, der indeholder max 10% mættet fedt.
    De generelle kostanbefalinger, både til befolkning og flere patientgrupper, lyder på en stor andel kulhydrater(55-60% af energien) sammen med er begrænset fedtindtag. For de fleste betyder det, at en del at kostens fedt skal erstattes af kulhydrat. Det er derfor relevant at afklare, om

    et øget indtag af kulhydrat kan have ugunstig virkning på risikofaktorerne for hjertekarsygdom. I den forbindelse er det specielt sukker og fruktose, som er blevet mistænkt for at have en ugunstig indvirkning på plasma-lipider.
    Ligeså er kostrådene for stenalderkost er grønsager, frugt, en masse kød, og alt forarbejdet mad frarådes. Derfor er der nogle aspekter i stenalder kost, der er med til at mindske chancerne for hjerte-kar sygdomme. Dog skal der tages højde for begrænset mættet animalsk fedt. Ved at følge kostrådene for stenalderkost, kan der dog være mangel på kulhydrater som der anbefales mod hjerte-kar sygdomme.
    Netdoktor.dk
    Perspektiv. Nu
    Apoteket.dk - Overlæge i hjertesygdomme Peter Riis Hansen. Systime.dk 

Diabetes

Hvorfor får man diabetes?

Type 1:
I kroppen hos type 1 patienter er insulin produktionen enten stærkt nedsat eller ødelagt. Sygedommen er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet.
Årsagen til type 1 er stadig ukendt. Forskerne har forskellige teorier, heriblandt stigende forurening, manglende d-vitamin, infektioner og virus. Det er ikke kun én ting, men flere ting der kan være årsagen.

Type 2:
80-90% af alle diabetikere i landet har type 2. Nogle af årsagerne kan være usund livsstil, overvægt og nedsat fysisk aktivitet.
Det der sker ved en diabetes 2 patient er, at indholdet af glucose i kroppen stiger. Kroppens organer er ikke modtagelige for insulin, dette kan være pga. fedt væv rundt om organerne. Bugspytkirtlen kan ikke producere det hormon der kaldes insulin.
Sund kost og motion er essentielt for type 2 diabetikere.

Diabetes

Hos raske mennesker er blodsukkerkoncentrationen af glucose i blodet 4-8 mmol pr. liter blod.
Generelt er der lavest koncentration af glucose om morgenen, da man ikke har spist i mange timer og været i hvile tilstand. Den er højest efter indtagelse af føde. Hos diabetikere kan blodsukkerniveauet være dobbelt så højt som hos raske mennesker, hvis de ikke modtager nogen form for behandling. Med tiden kan det føre til et dårligere helbred, som f.eks. skader nyrerne, blodåreforkalkning, risiko for blodpropper, nerveceller beskadiges, det påvirker følelsessansen - især fødderne påvirkes og synet kan påvirkes, da det forårsager blødninger i øjets nethinde.

Figuren er fra Systimes bioaktivator.
Diagnosticering af diabetes Diagnosen meget usandsynlig Diagnosen usikker Diagnosen meget sandsynlig
Ustandardiseret blodglucosekoncentration
(mmol/L) Mindre end 4,4 Mellem 4,4 og 11,1 Mere end 11,1
Fastende blodglucosekoncentration
(mmol/L) Mindre end 4,4 Mellem 4,4 og 6,7 Mere end 6,7 ved to målinger
Blodglucose koncentration
2 timer efter indtagelse af 75 g
glucose (mmol/L) Mindre end 7,8 Mellem 7,8 og 11,1 Mere end 11,1
Tabel 1: Diabetesdiagnose. Diabetes diagnostiseres ved målinger af blodets koncentration af glucose.

Symptomer

Symptomer på diabetes kan være tørst, træthed, hyppig vandladning, nedsat appetit og vægttab, kløen omkring kønsorganer og infektioner i hud og på slimhinder. Hvis man går i længere tid uden behandling kan nogle af de tidligere nævnte ting også forekomme, som skader på nyrerne, blodåreforkalkning, risiko for blodpropper, nerveceller beskadiges, det påvirker følelsessansen - især fødderne påvirkes og synet kan påvirkes, da det forårsager blødninger i øjets nethinde.

Vores vurdering

Efter vores vurdering er stenalderkosten velegnet for diabetikere. Stenalderkost indeholder sundt fedt, meget proteinrig kost, kosten skaber en høj og langtidsvarende mæthedsfornemmelse, og der er lavt sukkerindhold.

Sendt fra min iPad
Kostrelateret sygdom - Mangelsymptomer:

Dette er et blogindlæg som vil omhandle mangelsymptomer i forbindelse med vitamin/mineral-mangel. Vi har valgt at beskæftige os med jernmangel og sætte det op mod stenalderkost, som er blevet en stor trend indenfor kost og sundhed.

Jernmangel - Symptomer, samt hvordan og hvorfor symptomet opstår:


Jern findes bl.a. i de røde blodceller, der transporterer ilt fra lungerne og ud i kroppen, mens det i muskelvævet binder ilten, som en reserve ved kraftig muskelaktivitet. Kroppen optager kun en lille mængde jern igennem den kost man indtager. Ofte er det kun under en tiendedel og i mange tilfælde er det kun en enkelt procent. Derfor er jernmangel også en af de mest velkendte og udbredte typer af fejlernæring.

Har man været udsat for jernmangel over længere tid, kan man udvikle jernmangelanæmi. Anæmi er en tilstand hvor man ikke har tiltrækkelige sunde røde blodlegemener i kroppen, som har til opgave at transportere ilt ud i kroppens væv, derfor kan jernmangel have alvorlige og livsfarlige konsekvenser.

Symptomer på jernmangel:


  • Træthed
  • Hovedpine
  • Bleghed
  • Svaghed
  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Svækket immunforsvar (hyppige infektioner)
  • Uro i benene (RLS)
  • Hårtab
  • Irritabilitet
  • Bøjede, let derforme negle
  • Pica (tilstand hvor man har trang til indtagelse af usædvanlige fødevarer og materialer)
  • Plummer-Vinson syndrom (spiserørs- og mundhulesygdom)
Hvordan og hvorfor udvikler man jernmangel:

Der er flere forskellige årsager til hvorfor man udvikler jernmangel. De primære årsager er et utiltrækkeligt jernindtag igennem kosten, jerntab hos kvinder i forbindelse med menstruation og problemer i fordøjelsessystemet f.eks. hvis man har en kronisk mavetarmsygdom kan dette medfører til forringet absorbering af jern.


Den primære mekanisme til regulering af jern findes i vores fordøjelsessystem. Hvis indtaget af jern er mindre end udskillelsen, vil jernmangel være en uundgåelig faktor. 

Optagelsen af jern foregår i den øverste del af tyndtarmen, men kun 5-10% af det jern der indtages i kosten hos raske personer bliver optaget i tarmen, da kroppen selv regulere hvor meget af jernet der skal optages afhængig af hvor meget jern der er brug for. Sunde og raske mennesker kan derfor ikke få for meget jern, da kroppen selv regulere mængden i forhold til optagelse af udskillelse.


Jernindtag igennem kosten - Forebyggelse:

Jern findes bl.a. i kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, rosiner, svesker, dadler, figner, mandler, broccoli, bønner og linser. Fødevarer med et højt indhold af groft korn indeholder også et højt indhold af jern.

Derudover er fødevarer der indeholder meget C-vitamin vigtige, da det hjælper kroppen med at optage jern. Dette kan gøres ved f.eks. at indtage kål, kartofler, citrusfrugter.

Stenalderkost i forhånd til Jernmangel:

Stenalderkost er meget oppe i tiden. Stenalderkost handler om at man skal spise den man som man er skabt til dvs. at de mener at man skal spise som man gjorde i stenalderen. Kosten handler om at man skal undgå forskellige fødevarer som man ikke have i den tid f.eks. alle kornprodukter, bælgfrugter, tilsat sukker, forarbejdede fødevarer, mejeriprodukter og mange stivelsesholdige grøntsager som f.eks. rodfrugter og kartofler.

Problemet ved at spise stenalderkost i forhold til optagelsen af jern, er at de fleste fødevarer som man skal undgå, er fødevarer som har et højt indhold af jern heriblandt grove kornprodukter, samt bønner og linser (bælgsfrugter) som er gode kilder til jern. Derudover må man heller ikke spise kartofler, som er en kilde til C-vitamin som nævnt tidligere er med til at hjælpe kroppen med at optage jern.

Ved at følge stenalderkosten og at man ikke indtager jern nok igennem kød, mandler og grønt kan dette medføre til et utiltrækkeligt jernindtag. Stenalderkost er også meget udbredt blandt sportfolk, som derfor er mere udsatte for jernmangel, da de pga. deres hårde træning har et øget behov for jern.

Derfor kan stenalderkost ikke anbefales, medmindre man er sikker på at man får tiltrækkeligt med jern igennem kosten, eller evt. tager et tilskud af jern i form af et kosttilskud.

Kilder:


  • Dagenssundhed.dk
  • Bioactivator
  • Sundhedslex.dk
  • Sundhed.dk
  • paleo-kost.dk














Tarm Kræft

Tarm kræft, en kostrelateret sygdom.





Mange mennesker rammes i dag af den frygtelige sygdom. Ca 3.600 personer får årligt stillet diagnosen tarm kræft. Risikoen for tarm kræft stiger med alderen og kan være arveligt.

Tarm kræft er en sygdom der hænger sammen med kost og miljøfaktorer. Det er en forandring i generne i tarmvæggenes celler, der får cellerne til at dele sig for hurtigt og ukontrolleret. 70% af tilfældene opstår i tyktarmen og de resterende 30% i endetarmen.

Følgende har indflydelse på tarm kræft:
Fedme
Kalorierig kost
Hyppig indtagelse af rødt kød

Ringe indtagelse af grønsager
Lav fysisk aktivitet
Højt alkoholforbrug

For at nedsætte risikoen for at udvikle tarm kræft, kan man forhøje ens indtagelse af grønsager og ens fysisk aktivitets niveau. Begge dele spiller en væsentlig rolle for tarm kræft sygdommen, og det er derfor vigtigt at leve en sund livsstil.
Hvis vi kigger på stenalderkostens grundprincipper, så har det en stor betydning, hvis vi dog tager indtagelsen af bælgfrugter fra. Et andet alternativt er det nordiske køkken, mere frugt og grønt hver dag. Fuldkorn, fisk og skaldyr er også meget vigtigt for den sunde livsstil.

Kilder:
Www.paleo.dk
Www.netdoktor.dk
Www.roche.dk
Www.ekstrabladet.dk
Www.kræftensbekæmpelse.dk
Blodmangel
Hvad er det, og hvordan får man det?

Blodmangel er, når der er mangel på de røde blodlegemer. Det kan skyldes nedsat produktion, eller et stort blodtab.

Når de røde blodlegemer skal produceres, kræver det jern, B12 og folinsyre. Hvis et eller flere af disse vitaminer mangler, kan det udvikle sig til blodmangel.


Mangel på B12 kan behandles med enten vitamin kapsler, eller som indsprøjtninger hver 3. måned. (Kilde, billede: www.nethelse.dk)

Jern og B12 mangel, ses som regel hos vegetarer og ældre. Den vigtigste kilde til jern og B12, er nemlig kød. Mangel på B12 kan også skyldes, at man enten ikke kan optage B12 pga. en sygdom, eller man spiser for lidt.

Blodmangel, kan skyldes
- En kost som er fattig på kød, fisk og mælk.
- Mavesår og mavekræft
- Tyndtarms sygdomme
- Øget behov, som graviditet eller stort blodtab

Symptomer på blodmangel
- Træthed
- Hjertebanken
- Åndenød
- Svimmel

Kvinden til højre har blodmangel, mens manden til venstre ikke har.
(kilde. www.sundhedslex.dk)

Når vegetarer og veganer er i risikozonen for at udvikle blodmangel pga. deres kost, så er det jo næsten ganske givet, at folk som følger stenalderkosten ikke er. Stenalderkosten er fyldt med kød og fisk, og medmindre man ikke kan optage B12, vil en stenalderkost både kunne forebygge og behandle blodmangel.