Nervesignalet adis og amalie

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nerve system er det system der gør at vi kan bevæge vores muskler, et signal bliver sent fra centralnervesystemet (hjernen) og ud til vores celler.

En nervecelle

Nervecellen består af en krop og dendritter som er forgreninger udfra på kroppen og et axon som er langt og rørlignende også ende terminaler der er en slags knopper hvor der sker en kemisk reaktion.


Nervesignaler

En nervecelle modtager konstant signaler fra op til 1000 andre nerveceller via sine dendritter.
Et sådant nervesignal vil brede sig som en elektrisk impuls langs aksonet til aksonets endeknopper. her skal signalet omsættes til et kemisk signal, før den kan passere den kløft som er i synapsen mellem afsende og modtagercellen.
Det sker ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, og det påvirker nogle vesikler. 'Vesikler' er små blære som indeholder et kemisk stof som kan påvirke modtagercellen det stof kaldes transmitterstof ( transmitterstof stof, der overfører signaler mellem nerveceller ) vesiklerne bevæger sig hen til endeknopens ydremembran og tømmer indeholdet af transmitterstof ud i synapsekløften

der findes to typer af transmitterstof. Begge virker ved at ændre den elektriske spænding gennem modtagecellens membran. En nerveceller forsøger altid at oprette en elektrisk spændingsforskel på -70 mV (milivolt) gennem sin membran, det kaldes også membranpotentialet. Det gøre den ved at pumpe Na+ ind og K+ ud. Derved bliver cellen mere negativt ladet i forhold uden for cellen. En nerveimpuls opstår hvis cellens membranpotentialet bliver mindre end -55 mV. Det her transmitterstoferne kommer ind i billedet.
Acetylkolin mindsker membranpotentialet, acetylkolin får er kort øjeblik nogle natriumkanler i modtagecellens til at åbne sig, så natrium strømmer ind i cellen derved bliver cellens indre mindre negativ. Hvis tærskelværdi på de -55 mV nås fyrer modtagecellen en nervesignal afsted.

Na+/K+ pumpen

Det er ikke mange ioner der kommer igennem membranen når der sker en nerve impuls, men det er vigtigt at de kommer tilbage igen. Et transport protein transportere det tilbage igen så det kommer tilbage til hviletilstand, og til det skal proteinet bruge atp. Pumpen transportere ionerne ud men de kommer kun ind igen ved spændingsforskel.

Nervesystemet

Nervesystemet inddeles overordnet i to systemer, centralnervesystemet (CNS) og det periferenervesystem (PNS).
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven mens det perifere system kan inddeles i tre områder - det sensoriske, det motoriske og det autonome (som igen kan opdeles yderligere).
I PNS skelner man mellem nervebaner som er tilførende og nervebaner som er fraførende. Det er det sensoriske nervesystem der via tilførende nervebaner leder information fra sanserne over til CNS og de motoriske nerver ledes via fraførende nervebaner der sender information fra CNS til musklerne.

Nervecellen:
Ligesom alle andre organer i menneskekroppen er nervesystemet bygget op af en masse enkeltceller.
Der er to typer af celler i nervesystemet - neverceller og gliaceller (støtteceller).
Det som er specielt ved nervecellen, er dens opbygning, som er langt mere indviklet end mange andre cellers.

På somaet (cellekroppen) sidder en lang række udløbere.
Dendritter og aksoner er navnet på de to typer af udløbere der findes og forskellen på dendritter og aksoner er, at aksoner ender i endeterminaler, hvor nervecellen er tæt forbundet med andre nerveceller.
Derudover kan man også sige at forskellen på disse to udløbere er, at dendritter fører nerveimpulsen ind til kroppen og aksonet fører nerveimpulsen væk fra kroppen. Jeg har valgt at sætte denne figur ind, forat illustrer hvordan den beskrevne nervecelle ser ud.

Sygdomme i nervesystemet:
Nervesystemet kan blive genstand for både sygdomme og skade. Hjernen kan blive skadet af blodprop og hjerneblødning, hovedskade, giftstoffer, infektioner, aldersforandringer eller svulster. Vi er født med et bestemt antal nerveceller. Ødelægges en nervecelle, kan den ikke erstattes. Andre nerveceller vil i begrænset omfang kunne overtage opgaver for den døde nervecelle. Ødelægges en perifer nerve, dør den helt ind til rygmarven. Den perifere nerve kan vokse ud igen, men det sker meget langsomt med 1-2 mm om dagen og kun i begrænset omfang. Nerveskader giver derfor meget ofte varige skader.

Da nervesystemet er meget komplekst, kan skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver give meget forskellige symptomer. Det kan dreje sig om hovedpine, svimmelhed, svigt af balance eller koordination, svaghed, følelsesløshed, hukommelsestab, besvær med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.

Neurologi er navnet på det medicinske speciale som drejer sig som sygdomme og skader på nervesystemet. En specialist på dette feltet betegner sig som en neurolog.

Lavet af Rafael Nørgaard

Nervesystemet-Amalie

Nerve systemet er et system der styre kroppens bevægelser. Der er 3 forskellige. Det består af et centralt nervesystem som er opbygget af nervefibre og nerve celler som er hjernen og rygmarven og et perifert nervesystem som går fra hjerne og rygmarv og ud i resten af kroppen og så har vi et autonomt nerve system som er det vi ikke selv kan kontrollere og det består så igen af to andre systemer det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Når en nerve er betændt er det fordi at den er beskadiget og opstår i det perifere nervesystem, som er det der føre signaler fra hjerne og rygmarv ud i hele kroppen. Betændelse i nervesystemet kan føre til lammelse, kramper, og svaghedsfølelse. sygdomme som kan medføre nervebetændelse er bla. Diabetes, B12 vitamin mangel som ved fx. alkoholisme, infektioner som hiv og leverinfektioner.

Hvis rygmarven bliver beskadiget bliver nerveceller og fibre ødlagt og det kan også føre til lammelse.

Nerve betændelse ved diabetes er fordi at nerverne ikke kan tåle forhøjt blodsukker og de små nerve tråde bliver delvist ødelagt, det rammer især i fødder og ben, og man kan få en fornemmelse af at gå på vat.

Nervesystemet

Nervesystemet har en stor betydning for vores tilpasningsevner og overlevelse, fordi det muliggør, at vi via vores sanseorganer kan gøre kemiske og fysiske ting i og udenfor vores krop, for eksempel høje og lave temperaturer.

Nervesystemets hovedefunktion er regestreing, overførsel og behandling af information.
Sanseinformationerne tranporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som indeholder rygmarven og hjernen.

Nervesystemet er delt op i to dele, et centralt system og et perifert system.
Det centrale system er hjernen og rygmarven, der er bygget op af nerveceller og nervefibre.
Hjernen består af forskellige områder, med forskellige opgaver. Der er for eksempel områder der styrer følesans, bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler.
signalerne går ud fra hjernen via de nerveforbindelser der er mellem de forskellige områder og der påvirkes de fra mange områder og koordineres.

Rygmarven sender signalerne til og fra hjernen og resten af kroppen. Den består mest af lange nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.

Signaler til bevægelser af muskler løber fra hjernen og ud, mens signaler med følesanen løber udefra og ind til hjernen.
Der findes også et autonom nervesystem, det er det nervesystem, som krontrollere indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur og sved.

Nervesystemet

Nervesystemet er det der gør at kroppen kan fungere. Det vil sige for at vi kan bevæge os, sender vi fra hjernen et signal til den muskel, som får musklen til at trække sig sammen. dette signal kommer fra nervesystemet.

Nervesystemet er delt op i 2

Det centrale nervesystem
Dette består primært af hjernen og rygmarven, som først og fremmest bliver sæde for informationsbearbejdning

Det perifere nervesystem
Dette udgør primært kroppens nerver som transporterer sensorisk information (nerveimpulser) mellem sanseorganer og centralnervesystemet.

Desuden findes der et nervesystem mere

Autonome nervesystem som man ikke selv kan kontrollere. Dette styrer feks indre organer, blodkar, blodtryk, kropstemeratur osv. Dette styres generelt fra lavere dele af Cns.
Det Autonome nervesystem er selvkørende

Nervesystemet

Nervesystemets opbygning og funktion:

Nervesystemet kan opdeles i 2, et somatisk nervesystem, som er underlagt viljens herredømme, og et autonomt nervesystem, der fungerer automatisk og ikke kontrolleres af den frie vilje.

Nervecellerne i hjernen styrer vores tanker, følelser, adfærd og bevægelser som er viljens herredømme.
Hvis vi slår hånden sker der en refleks. Refleksen skyldes at nerveimpulser via sensoriske nervefibre ledes ind til rygmarven. I rygmarven vil de indkomne informationer brede sig til lokale nervefibre i rygmarven, som styrer hånden og hånden trækkes hurtigt tilbage.

http://m.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DUftIYkpkd5c

Nervesystemet

Nervesystemet 

Hele nervesystemets opgave er at forstå informationer på den måde at det registrere, overføre og behandler informationen. Derfor betyder nervesystemet utrolig meget for vores fysiske tilstand og overlevelse -  eksempelvis sanserne. 

Når vi får en information f.eks at vi ser noget, bearbejdes det på forskellige niveauer, hvor rygmarven tager sig af refleksagtige informationer (noget ubevidst), mens hjernen tager sig af bevidste ting og handlinger.   

Vores nervesystem kan deles op i to

Centralnervesystemet 

 Perifere nervesystem    

Der udover kan det opdeles i det sensoriske og motoriske nervesystem. Og ikke mindst i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS).

Centralnervesystemet: 

Centralnervesystemet (CNS) udgør hjernen og rygmarven, hvor alt nervevæv der ligger udenfor centralnervesystemet kaldes det perifere nervesystem (PNS). 

Centralnervesystemet står for informationsbearbejdning 

Perifere nervesystem:

Er primært kroppens nerver som transportere informationen (nerveimpulser). Informationen transporteres mellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet. Foruden det, så er det også det perifere nervesystems opgave at transportere de bevidste bevægelser (motoriske) nerveimpulser ud til kroppens muskler og kirtler. 

Nervesystemet opbygning og funktion.

Nervesystemet er opbygget af det centrale nervesystem, (CNS) og det perifere nervesystem (PNS).
Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven, det perifere nervesystem består af al det nervevæv der ligger uden for rygraden og hjernen.

Når vi taler om nervesystemets funktion kan vi igen dele det op i autonomiske og somatiske nervesystem.

Det autonomiske nervesystem, sender sine nervetråde til de indre organer og blodkar, det er ikke noget vi selv kan styre, og vi kender det fx fra når vi bliver røde i hovedet.

Det somatiske nervesystem, det sender til skelet muskulaturen under viljens herredømme.

Doping stoffet EPO

Hvad er EPO ?
Epo er et doping stof som forbedre en persons præstation.
Folk som Bjarne Riis og Erik Zabel har brugt dette stof til at vinde Tour de France.



Hvad kommer EPO af ?
Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme (anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.

Fakta boks Hæmatokrit.
Blodet i kroppen består af plasma (rest af filteret eller centrifugeret blod) og røde blodceller.
I processen centrifugering, adskiller man blodcellerne og plasmaen. den procentdel af blodceller som hele blodmængden indeholder hedder hæmatokritværdien. Normalt er den 40-45 for mænd og lidt lavere 38-42.




Hvad gør Epo ved kroppen ?
Hvis man kan øge blodets hæmoglobinmængde og koncentration, kan man have op til 10 procent mere ilt i blodet, og så kan man præstere omkring 10 procent mere.
Nogle af de dopede atleter sprøjter i ugerne op til deres konkurrence kunstig epo ind i kroppen, hvilket får knoglemarven til at producere ekstra mange røde blodlegemer.
Og de ivrigste snydere doper sig desuden med deres eget blod dagen før løbet.
De har egne røde blodlegemer med sig, som de har taget ud om efteråret og lagt i fryseren. Hvis de kommer til en finale, eller hvis de er usikre på at vinde, får de aftenen inden konkurrencen en portion røde blodlegemer, som tøs op og sprøjtes ind. Det kan gøres på et hvilket som helst hotel og tager en halv times tid.


Hvilke Fysiologiske ændringer har EPO ?

I en undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent. Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt.
Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden indtræder.




Fakta boks Hæmoglobin
hvad er Hæmoglobin
Hæmoglobin findes i de røde blodceller, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppen


Indholder Epo nogle sundhedsrisici ?
Risikoen ved brug af epo skyldes, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer er for høj, bliver blodet tykt. Hvis blodet bliver tykt medføre det en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig sundhedsrisiko for personen og må kun gives under streng lægekontrol. Derfor er der indført en hæmatokritgrænse på 50 for at sikre f.eks. Idrætsudøverrens helbred. ved værdier over 50 øges riskoen for hjerteproblemer.


Etik.
De etiske problemstillinger i henhold til EPO kan være unfair konkurrence.
men også din krop kan tage skade af brugen af EPO.
Ved brug af EPO, bliver dit blod tykkere og risikoen for blodpropper stiger gevaldigt.

Epo

Amalie, Adis og tina

Epo- fysologiske ændringer stoffet for årgsager

EPO eller Erythropoietin

EPO er et naturligt hormon, der dannes i nyrerne. Hormonet stimulere knoglemarven til at producere nye eller flere blodlegemer. De røde blodlegemer transportere ilt til musklerne, så de kan fortage respirationsprocessen(energidannelse). Hvis man har mangel på de røde blodlegemer, for musklerne ikke tilstrækkelig med ilt under fysisk arbejde og man bliver derfor hurtigere træt og udmattet. Derfor har man udviklet et kunstigt EPO, så man kan øge ilt tilførelsen og herved sin energidannelse hvilket gør man kan præstere bedre, og det udnytter sportsudøvere der skal præstere i længeretid, fx cykel ryttere.
EPO er et protein bestående af 166 aminosyrer.

Epo gør konditionen bedre fordi at du bliver bedre til at optage ilt.


Sundheds mæssige risikoer

Epo giver et højt hæmotokrittal (andelen af rødeblodlegmer i blodet), de røde blodlegmern kommer til at fylde mere så blodet bliver tykker og derfor kan der opstå blodpropper fordi hjertet får svære ved at pumpe det rundt især i hvile, hvor cirkulationen er lav, så hvis man tager epo har man også brug for blod fortyndende medicin. Der er også en risiko for at få anæmi (blodmangel) fordi kroppen holder op med selv at producere homornerne hvis man tager epo over lang tid, blodet bliver dårligere til at størkne.Væksthormon giver store hænder og fødeder


Risiko hvis man tager vækst hormoner

Hvis sunde og stærke mennesker bruger væksthormon kan det føre til et overskud af væksthormon. Det kan få kroppen til at vokse på de særeste steder. Næse, hænder og fødder kan bliver større. Samtidig kan væksthormon udløse sukkersyge og alvorlige allergiske reaktioner. De anabole steroider er kunstigt fremstillet og ikke bærer nogen former for smitterisiko, kan væksthormoner rent faktisk give hiv, gulsot og Creutzfelt Jakobs sygdom, Hvor de anabole steroider er billige - 20 kroner per tablet - koster en væksthormonkur op til flere tusinde kroner.

Sund doping

SNUP EN RØDBEDE OG DOPE DIG SUND

Rødbede saft er det nye og sunde doping der vil øge din præstation betydeligt.

RØDBEDER ER FYLDT MED DE BEDSTE TING

Når du spiser eller drikke rødbedesaft fylder du din mave med en masse nitrat som nede i mavesækken omdanner sig til nitrogen. Når nitrogenen føres ud i dine blodbaner hjælper det med og øge iltoptagelsen ved at udvide dine blodkar.
Når du øger mængden af ilt i dit blod, tilføres der mere ilt til dine muskler og de kan derfor arbejde hurtigere og længere.

Derudover indeholder rødbeder også masser af folat, som er vigtigt for din blodproduktion og celledeling og kalium som er nødvendig for muskler både muskler og nerver.


NEDSÆTTER DIN RISIKO FOR HJERTEKARSYGDOMME

Udover at nitrat hjælper dig med at forbedre din præsentation kan det også hjælpe med et højt blodtryk og de deraf kommende sygdomme som hjertekarsygdomme.
Ved at nitraten går ind og udvider dine blodkar vil dit blodtryk falde, da der er bedre gennemstrømning for blodet.


EFFEKTEN AF RØDBEDESAFT

Efter du har indtaget rødbedesaft vil effekten toppe omkring 2-3 timer efter du har drukket det og effekten vil langsomt aftage i løbet af 12 timer.


BIVIRKNINGER

Mulige bivirkninger kan være at din mave ikke kan nedbryde i farvestoffet i rødbeder og du derfor vil kunne urinere og "pølle" lyserødt.

Susanne, Rikke, Andrea og Rafael

Doping - erythropoietin (EPO)

Præsenter dopingstoffet og dets opbygning:

Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer i blodet desto mere ilt får musklerne. Epo bliver i dag fremstillet kunstigt. Det kom oprindeligt på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme (anæmi). Epo kan misbruges til at få en øget mængde af røde blodlegemer i blodet, kaldet øget hæmatokrit.

• Forklar de fysiologiske ændringer stoffet forårsager
Hvis man kan øge blodets hæmoglobinmængde og koncentration, kan man have op til 10 procent mere ilt i blodet, og så kan man præstere omkring 10 procent mere.
Nogle af de dopede atleter sprøjter i ugerne op til deres konkurrence kunstig epo ind i kroppen, hvilket får knoglemarven til at producere ekstra mange røde blodlegemer.
Og de ivrigste snydere doper sig desuden med deres eget blod dagen før løbet.
»De har egne røde blodlegemer med sig, som de har taget ud om efteråret og lagt i fryseren. Hvis de kommer til en finale, eller hvis de er usikre på finalen, får de aftenen inden konkurrencen en portion røde blodlegemer, som tøs op og sprøjtes ind. Det kan gøres på et hvilket som helst hotel og tager en halv times tid.
Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden indtræder.

Fakta boks
Blodet i kroppen består af plasma (rest af filteret eller centrifugeret blod) og røde blodceller.
I processen centrifugering, adskiller man blodcellerne og plasmaen. den procentdel af blodceller som hele blodmængden indeholder hedder hæmatokritværdien. Normalt er den 40-45 for mænd og lidt lavere 38-42.


• Forklar hvorfor de fysiologiske ændringer resulterer i forbedret præstation - er der tale om konditionmæssige eller styrkemæssige forbedringer
I en svensk undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med 9 procent. Hvis de skulle opnå denne forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt.


• Vurder sundhedsrisici og evt etisk problemstillinger ved doping
Risikoen ved brug af epo skyldes, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver for høj, bliver blodet tykt (øget viskositet). Det vil medføre en øget risiko for, at man får blodpropper. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af epo en alvorlig sundhedsrisiko for idrætsudøveren og må kun gives under streng lægekontrol. Man har derfor indført den såkaldte hæmatokritgrænse på 50. Det har man gjort for at sikre idrætsudøverens sundhed, eftersom der er en øget risiko for hjerteproblemer ved værdier over 50. Hæmatokritværdien er som nævnt normalt 40–45. Nogen gange kan hæmatokritværdien øges til over 50, uden at det er et udtryk for, at man er dopet. Hvis man opholder sig i højden eller træner i højden, kan det stimulere kroppens egen epo-produktion. Det skyldes, at antallet af røde blodlegemer øges som reaktion på det lave ilttryk i højden. Men også forskydninger i kroppens væskebalance (dehydrering) og langvarigt hårdt arbejde kan øge hæmatokritværdien.

Erytrhropoitein (EPO)

EPO er forkortelsen af hormonet erytrhopoitein. Det produceres naturligt i nyrene, hvorefter det stimulererl knoglemarven til at producerer erytrocytter (røde blodlegemer). Dette er en naturlig biologisk proces.

I den medicinske verden bruger man hormonet til patienter, som lider af en kronisk sygdom, der forhindrer nyrene i at producere den naturlige EPO. Disse patienter kan få kunstig EPO via injektion som fremmer productionen af erytrocytter og dermed hæmoglobin (jern indholdigt stof). Ved misbrug af dette stof, kaldes det for øget hæmatokrit.

Den naturlige hæmatokrit værdi hos mænd, ligger normalt omkring 40 - 45. Hvis Doping via indtagelse af EPO finder sted og værdien af hæmatokrit øges til over 50, vil man være i risiko zonen til at udvikle øgede mængder af trombocytter og de røde blodlegemer vil med tiden koagulere og danne sig en blodprop.

Ved indtagelse af Hormonet (EPO), dannes der hermed flere erytrocytter og hæmoglobin til at øge mængden af ilt til det dynamiske muskel arbejde.

Idrætsudøvere som træner kondition, skal have store mængder af ATP og ilt til muskel arbejdet. Denne proces kræver en aerob forsyning igennem mytokondrierne til at levere den nødvendige energi. Jo flere erytrocytter myoner (muskel fibre) kroppen indeholder, desto mere ilt kræves der. Myoglobin findes i enhver muskel celle, som er et jernindholdigt stof der trækker ilt til sig. Hvis der ikke ikke er tilstrækkelig ilt til muskel arbejdet, begynder den anaerobe proces og dette dannee mælkesyre, så idrætsudøveren "syrer" til og dermed ikke kan fortsætte arbejdet.