Evaluering af biologitimen d.
18.01.2012
Overordnet emne: Energi i
fødevarer
Energiformer
Termisk energi (varme, en energi vi opnår ved bevægelse)
Kemisk energi (når vi indtager mad omsættes det til ATP, ved
overskud bliver det til fedt)
Elektrisk energi
Strålingsenergi
Kerneenergi
Magnetiskenergi
Elastiskenergi
lydenergi
mekanisk energi
lysenergi
C6H12O6+6O2+ADP+P --> 6CO2+6H2O+ATP
ATP = Adenosin tri phosphat
ADP = Adenosin di phosphat
Når en binding brydes frigives energi, så vi kan tænke,
bevæge os og gøre alt for at kunne fungere menneskeligt.
Fotosyntesen
6CO2 + 6H2O+lysenergi --> C6H12O6
+6O2
Opgave
Åben Bioakviator (systime) og find modul 11. Her laver i
parvis selvevaluering.
1)
Det er korrekt at alle former for energi kan omdannes til varme.
Det er korrekt at alle former for energi kan omdannes til varme.
2)
Varme=partikelhastighed
Kinetisk enegi=et legeme i bevægelse
Varme tab=energi omdannelse
Kemisk energi=energi som kan frigives når et stof omdannes
lys=elektromagnetisk stråling
3)
Varme energi er bl.a.:
Varme energi er bl.a.:
-noget som kommer på solen
-partikelhastighed
-energi som vanskeligt omdannes til andre energiformer
-noget som opstår ved enhver omdannelse af en energiform til
en anden energiform
-noget som enhver anden energiform kan omdannes til
4)
Den process som i levende celler omdanner kemisk energi i
glucose til kemisk energi i ATP og varme kaldes respiration.
5)
I fotosyntesen gælder at:
-energi omdannelser foregår i planters grønkorn
-går i stå når tempoeraturen bliver for lav
-går i stå hvis temperaturen bliver for høj
-energi omdannelser afhænger bl.a. af lysintensiteten
6)
I respirationen gælder at:
-Eukaryote celler foregår respirationens energi omdannelser
i mitokondrierne
-respirationen går i stå, hvis temperaturen bliver for lav
-går i stå hvis temperaturen bliver for høj
-størstedelen af den kemiske energi i glucose omdannes til
varme
7)
35% af den kemiske energi i glucose omdannes under
respirationen til kemisk energi i ATP
8)
20% af lysenergien omdannes under fotosyntese til kemisk
energi i glucose.
9)
Under løb foregår et muskelarbejde som er forbundet med
energi omdannelser.
Rækkefølgen er:
Kemisk energi i glucose omdannes til kemisk energi i ATP
samt til varme.
Kemisk energi i ATP omdannes til bevægelsesenergi samt til
varme.
Bevægelsesenergi omdannes til varme.
10)
Denaturere betyder:
at et protein mister sin naturlige struktur (form).
Energi indhold i de
følgende fødevarer:
Fedt
38Kj/g
Kulhyldrat 17Kj/g
Proteiner
17Kj/g
Alkohol
30Kj/g
Man kan måle hvor meget energi der er i de forskellige
nærringsstoffer ved at sætte ild til det og måle temperaturen.
Observation af øvelse
Hvad brænder bedst, en hasselnød eller en pebernød?
Først tager man 20ml vand (vi tager kun 10ml) og hælder det
i et reagensglas, herefter tager vi dens temperatur som er 21grader.
Så vejer vi hasselnødden, den vejer 0,67g.
Pebernødden vejer 3,19g.
Så tager man nødden ind over en bunsenbrænder, indtil den
brænder og derefter flytter man den ind under reagensglasset, for at måle den
nye temperatur, nødden brænder med en kraftig gul flamme og vandets temperatur
er 95grader. Reagens glasset bliver helt sort.
Forsøget gentages med pebernødden, for at kunne sammenligne
de to forsøg og deres temperatur.
Start temperaturen på de 10ml er 21grader.
Ved opvarmning er der en svag rød flamme og vandet er nu 95grader.
Reagens glasset er ikke blevet brændt sort som ved den anden.
Sodet på glasset og farve forskellen på flammen indikerer at hasselnødden var varmere, men da vandet ikke kan blive over 100grader varmt uden at fordampe, kan forskellen ikke måles.
Resultater
Hasselnød
|
Pebernød
|
|
Temp. stigning
|
95
|
95
|
Gram
|
0,67
|
3,19
|
Temp. stigning/gram
|
142
|
29grader/gram
|
Fejlkilder kan være skyld i de forskellige resultater, som
varme tab, temp. max ved kogepunkt, målefejl ved mængde af vand, nøddens
afstand fra glasset osv. Alt skal holdes præcist og ens, for at man kan
gennemføre en sammenligning af de to forsøg.
Hold da fest.. Rigtig flot skrevet, og du har rigtig meget med..
SvarSletJeg er nok ikke helt enig med jeres opservation om at pebernøden og nøden brændte lige godt, da soden på glasset som i også bemærker nok tyder på at der har været en del varmer.
også lidt ærgeligt at pilen i reaktion sætningerne er blevet til et á.
Jeg ser lige på det og retter det snarest!
SletTak for det brugbare respons! :--)
Det er et rigtig godt indlæg, alt er flot skrevet og godt gennemgået.
SvarSletDer er mange flotte observationer.
Det eneste jeg har er det samme som Thomas skriver.
Rigtig flot og meget detaljeret. Du har det hele med som Jeg ser det. Husk at det er temperaturstigningen der er interessant og at formålet er finde ud af hvor meget energi der er i de 2 fødevarer. Eneste sted jeg savner lidt detaljer er i forbindelse med forsøgets fejlkilder. Her bør du uddybe hvordan fejlkilderne virker. Så kunne du evt have udeladt de spørgsmål fra bioaktivator som man jo alligevel får svaret på derinde. Og så havde det været lækkert med et billede eller to.
SvarSletSer rigtig godt ud Sofie! flot detaljeret, men mangler lidt billeder, ja :-)
SvarSlet