Fordøjelsessystemet.

Sidste gang i biologi havde vi om fordøjelsessystemet.

Først lærte vi om kulhydrater, proteiner og fedt, hvad det er og hvor det er.

Kulhydrater er det der giver hurtig energi (sukker). Proteiner findes i kød og er nærende. Fedt er også energi, dette er langtidsholdende.

Vi har både brug for kulhydrater, proteiner og fedt, for at fungerer.

Når vi tygger maden bliver der tilføjet spyt, så bliver maden synket og glider ned igennem spiserøret forbi mellemgulvet og ned i mavesækken. Ved overgangen fra svælget til spiserøret, og ved overgangen fra spiserøret til mavesækken er der to lukkemuskler. I mavesækken bliver maden knust og blandet med mavesaft, hvilket medfører at spaltningen af næringsstofferne kan begynde. Efter mavesækken kommer maden ud i tolvfingertarmen, som har fået navnet fordi den er lige så lang som tolv fingre er brede.

Når maden har været i tolvfingertarmen kommer det ud i tyndtarmen og derefter tyktarmen.

Tilsidst kommer maden ind i endetarmen og så ud i toilettet.

Forsøg:

Vi lavede et lille forsøg med at se om man kunne drikke noget

vand og spise noget mad mens man stod på hovedet.

På billedet her under ses Anna med en muffin i munden.

Kost og sundhed.

I Danmark er sundhed blevet et spørgsmål om livsstil.

Ens vægt afhænger af en rigtig kost, sundhed og motion.

Du kan via en formel beregne din BMI.

BMI = vægt/højde²

Flere børn fra deres fødsel lever op med at spise usundt. Og bliver derfor overvægtige.

Fedtstoffer:

Hvad mennesket skal bruge:

Kulhydrater

Fedt

Proteiner

Fedtstof – triglycerid

Tri = tre.

Det vil sige der er tre forskellige.

Mættet og umættet fedtsyrer

Mættet : kød                       fast form, stue temperatur

Umættet: plantevarer m.m

Fx kokosolie, er meget tykt.

Bruges til at få energi, eller holde varmen en vinterdag.

Glukose – i cellen er der fedt i alt.  Som kaldes fosfolipid.

Ingen mennesker kan leve uden fedt.

Kulhydrater: finder man i de fødevarer som stammer fra eller er baseret på plantevækst.

Grønsager, frugt, brød, pasta, sodavand og slik.

Fedtstoffer: smør, pølser, burgerkød og fedee oste eller planteolier som i chips, nødder og avocado.

Proteiner: det vigtigste ved proteiner er kød.

Fordøjelsessytemet:

Munden -> Spiserøret -> Mavesækken –> tolvfingertarmen -> tyndtarmen

Ved munden knuser vi maden. Der bliver tilført spyt. Der skal tilføres spyt, for at maden kan glide nemmere ned. Nedbryder stivelsen.

Peristaltiske bevægelser i spiserøret:

Efter munden kommer vi til spiserøret. Der glider maden ned. Spiserørene trækker sig sammen. Skubber maden ned.

Mavesækken spaltes i proteiner, nedbrudt til kortkædet polipeptider. Surt miljø i maven.

Syre ætser ting.

Man kan ikke undgå at man har bakterier med ned i mavesækken. Der findes bakterier over alt.

Under mavesækken er tolvfingertarmen. ( den er lige så lang som tolvfinger er bred).

Tyndtarmen fordøjelse og optagelse af føde spalte kulhydrater lipider og proteiner ”smøremiddel”.

Tyktarm optagelse af salt og vand ”smøremiddel”.

Endetarm opbevaring og udskillelse af afføring.

Vi havde en konkurrence:

Hvor vedkommende skulle stå på hovedet, og spise en marcipanbrød i mens.

Biolgi d. 31 januar 2012

Vi skal lave forsøg med melbillelarver.

- bestemmelse af energibudget for en population af melbillelarver:

Vi skal først have behandling af forsøgsresultater:

Vi starter med at dele melbillelarverne, havregryn, lort og larvehuden i forskellige petriskåle.

Vægt af melbillelarver ved forsøgets start: 15 g

Vægt af melbillelarver ved forsøgets afslutning: 18,20 g

Vægt af afkastet larvehud ved forsøget afslutning: 0,06 g

Vægt af larveekskrementer ved forsøget afslutning: 2,46 g

Vægt af havregryn ved forsøgets start: 30 g

Vægt af havregryn ved forsøgets afslutning: 19,5 g

3 døde laver.

Vi antager energiindhold i havregryn: 14,3 kJ/g

Energiindholdet i billelarver: 23,0 kJ/g

Energiindholdet i ekskrementer: 12,0 kJ/g

Energiindholdet i larvehud: 13,6 kJ/g

Vi kan nu finde C, F og P:

C (Konsumeret energi) = vægt af havregryn ved start – vægt af havregryn ved afslutning * 14,3 kJ/g =150,15 kJ/g

F (Fækaller) = vægt af larveekskrementer * 12,0 kJ/g = 29,52 kJ/g

P (produktion) = vægt af biller ved afslutning – vægt ved start * 23,0 kJ/g + vægt af larvehud * 13,6 kJ/g = 74,476 kJ/g

Beregn nu på grundlag af ovenstående:

1. Assimilationseffektiviteten = Hvor meget af føden de optager.

2. Bruttoeffektiviteten = Det er den del af den konsumerede føde som dyret kan udnytte til vækst og reproduktion.

3. Nettoeffektiviteten = det er den del af den assimilerede føde dyret kan udnytte til vækst og reproduktion.

4. Respirationen. = vejrtrækning.

Melorme og animationsfilm!

Bioblog d. 24. Januar 2012! :D

I dag var det første vi gik i gang med et forsøg med melorme.
Til forsøget skulle vi bruge:

- syltetøjsglas m. lufthuller i låget
- 30g havregryn
- 15g melorme

Først hældte vi de 30g havregryn ned i glasset, og derefter de 15g melorme, så skruede vi låget på og stillede det i klasseværelset, da det skulle stå i stuetemperatur.

Derefter skulle vi lave en animationsfilm omkring enten hjertet, lungerne eller blodet.

Vi skulle bruge disse 3 links:

Blodet:

http://www.argosymedical.com/Circulatory/samples/animations/The%20Blood/index.html

Hjertet:

http://www.argosymedical.com/Circulatory/samples/animations/Heart/index.html

Lunger:

http://www.argosymedical.com/Respiratory/samples/animations/Respiration/index.html

Ud af de 3 videoer skulle vi så vælge en, og selv ligge tale indover, og forklare hvordan og hvorledes.

Mere er der ikke rigtig at skrive om det vi lavede i tirsdags. Lol.

Udregning af kondital

Bioblog d. 25.02.2012 – Bestemmelse af kondital.

I dag skulle vi måle vores kondital.
Dette skulle gøres vha. en kondicykel, samt en pulsmåler og et stopur.
Fremgangsmåden for dette skulle udføres således at:

   1.     Cyklen indstilles så den passer til forsøgspersonens højde. 

   2.     Forsøgspersonen får puls ur på, husk at sikre at der er puls signal.

   3.     Opvarmning: Forsøgs­per­so­nen cykler i fire-fem minutter ved lav belastning, cirka 60 watt for piger og 75 watt for drenge.

   4.     Pulsen aflæses ved opvarmningens ophør og bruges til at fastlægge belastningen for arbejde 1 i samråd med læreren.

   5.     Arbejde 1: Bremsebåndet strammes til den fastlagte belastning og pulsregistreringen sættes i gang.

   6.     For­søgspersonen cykler i fem minutter præcist på den fastlagte belastning, hvilket kontrolleres af en hjælper.

   7.     Efter fem minutter aflæses pulsen og arbejdet ophører, men puls registreringen fortsætter. Puls og arbejdsbelastning noteres i ske­maet nedenfor.

         8.  Belastningen for arbejde 2 fastlægges i samråd med læreren. Imens holder forsøgspersonen pause indtil pulsen er under 100.

         9.     Forsøgspersonen cykler igen i fem minutter præcist på den fastlagte belastning, og slutpuls og belastning noteres som før. Puls registreringen fortsætter indtil pulsen er kommet under 100.

         10.  Konditallet udregnes ud fra vejledningen på næste side.

Under testen udfyldte vi et arbejdsskema, for arbejds intensiteten(watt) samt pulsen.

	Arbejde 1	Arbejde 2
Arbejdsintensitet – Watt	105	160
Puls	121	150

Efter testen. Skulle vi udregne konditallet.

Fremgangsmåden for udregningen af konditallet skulle udføres således.


Udregning af konditallet
I den følgende udregning af konditallet får I brug for lidt matematisk udholdenhed. Pointen i udregningen er først at finde frem til det maksimale cykelarbejde forsøgspersonen kan klare. Det maksimale arbejde omregnes derefter til iltforbrug og kondital for forsøgspersonen, idet et vist arbejde svarer til en vis mængde ilt optaget.

  1.     Det maksimale cykelarbejde findes ved at tegne et xy-koordinatsystem på millimeterpapir med arbejd sintensitet i watt hen ad x-aksen og pulsen op ad y-aksen.

  2.     I koordinatsystemet afbildes de målte resultater som to punkter, det vil sige pulsen som funktion af arbejds intensitet ved arbejde 1 og arbejde 2 i watt.

  3.     Tegn en ret linie gennem de to punkter. Linien forlænges opad til den skærer en vandret linie for max-puls svarende til puls 220 minus alder.

  4.     Fra skæringspunktet mellem de to linier tegnes en lodret linie ned til x-aksen.

  5.     Det maksimale cykelarbejde aflæses på x-aksen, der hvor den lodrette linie skærer x-aksen.

  6.     Nu kender I det maksimale cykelarbejde (watt) forsøgspersonen kan udføre. Dette omregnes til det totale arbejde ved at korrigere for den såkaldte nyttevirkning. Det maksimale cykelarbejde udgør nemlig kun en mindre del af det totale arbejde kroppen har udført, idet en masse energi bruges på gnidningsmodstand i musklerne. Dette arbejde kræver også optagelse af ilt. Ved cykling er nyttevirkningen ca. 23 %. Det vil sige at kun 23 % af kroppens arbejde går direkte til at drive cyklen, langt størstedelen bliver til kropsvarme. Det totale arbejde kan derfor udregnes på følgende måde:

  7.     Det totale arbejde omregnes til kilojoule pr. minut ved at gange med 60 og dividere med 1000 (idet en watt svarer til en joule pr. sekund).

  8.     Nu mangler I blot at udregne hvor meget ilt der må være blevet optaget i kroppen for at udføre det totale arbejde. Her ved man at for hver liter ilt man optager i kroppen, sker der en energifrigivelse på 20,5 kilojoule via cellernes respiration. Forsøgspersonens maksimale iltoptagelse kan derfor udregnes på følgende måde:

  9.     Den udregnede maksimale iltoptagelse dækker iltforbruget til forsøgspersonens totale arbejde. Hertil skal lægges kroppens iltoptagelse i hvile som er ca. 0,3 L ilt pr. minut.

1    Til slut omregnes den maksimale iltoptagelse pr. minut til kondital ved at dividere med forsøgspersonens kropsvægt samt gange med 1000 for at omregne fra liter til mL. Dermed får man konditallet udtrykt i mL ilt optaget pr. min pr. kg legemsvægt.

Makspulsen regnes ud ved at tage 220 - alder(20 i dette tilfælde) = 200 og ikke ved at sige alder - 220 som der står skrevet på papiret.

Resultatet ender altså med at være
Efter arbejde 1:
Arbejds intensiteten(watt) - 105
Puls(slag/min) - 121
Efter arbejde 2:Arbejds intensiteten(watt) - 160
Puls(slag/min) - 150
Ved at indsætte disse resultater i et koordinat system kan vi nu nå frem til denne konklusion.For at opnå den maksimale puls, så skal arbejds intensiteten(watt) være på 250.   
Hvilepuls er på 63
Konditallet er 51,5 (Over middel) - Dette passer dog ikke helt, da alderen i bogen er beregnet til "Mænd og kvinder" i alderen 15-19 år, som i også kan se på nedenstående billede.

Biologi d. 17.01.12

Energi d. 17.01.12

Timerne startede med opsamling fra forrige tirsdag hvor vi kiggede på afbrænding af fødevarer.

Vi fandt ud hvilken "nød" der var mest energi i?

En hasselnød der vejede 0,94g fik vandet til at blive 22⁰c varmere, hvilket betyder at energien i en hasselnød er 23,4⁰pr. gram

en pebernød der vejer 2,83g fik vandet til at blive 38⁰c varmere, hvilket betyder at energien i en pebernød er 13,4⁰pr. gram

Da dette var gennemgået skulle vi i gang med dagen "workshop" vi skulle lave nogle opgaver om energi, og vi skulle finde vores kondital ved hjælp af en kondicykel.

På kondicykel skulle vi cykle 6 minutter med en fast watt og en puls på ca. 100-130 slag i minuttet, og måle vores puls efter øvelsen. Lige bagefter skulle vi så cykle 6 minutter igen, med en højere fast watt, men med en puls på ca. 30-50 slag pr. minut højere end først tur.

Da man så har sin puls efter de to øvelser skal man plotte sin tal ind i et diagram for at finde sin maksimale ydelse.

Så er tallene sat ind i et diagram

X-aksen er watt

Y-aksen er Puls

Forsøgspersonens puls ved 100 watt er 124 slag i minuttet, og ved 200 watt er den 157 slag i minuttet. da vi nu har en ret lineær funktion kan vi nu finde personens maksimale watt-ydelse, dette gøres ved at tage den maksimal puls på 220 slag i minuttet, minus personens alder(i dette tilfæl

de 27 år) hvilken giver en puls på 193 slag i minuttet. Det aflæses så på x-aksen til 309 Watt.

Nu har vi så hvad vi skal bruge til at regne personens kondital ud.

Først ved man at nyttevirkningen ved cykling er 23% (309/0,23) = 1343,5 W

Derudover er der hvilestofskifte som sættet til 1,2 W pr. kg legemsdel (personen vejer 90 kg) 90 * 1,2 = 108 W

De to tal skal nu ligges sammen så man får en total 1343,5 W + 108 W = 1451,5 W

For at omsætte 20 J skal kroppen optage 1,0 mL

ilt.

Da kroppen således omsætter 1451,5J/s skal man dividere det med 20 J. 1451,5 / 20 = 72,6 Ml/s

Så nu kender vi den mængde ilt kroppen skal bruge pr. sekund.

konditallet findes at kende iltoptagelsen pr. minut pr. kg. 72,6 ml/s * 60 min = 4356 mL pr. minut.

Nu er vi der snart.....

Wait for it...

Nu mangler vi kun at dividere med vægten. 4356 / 90 = 48,4 (konditallet)

Da det er en ung mand på 27 år kan vi nu se at han ligger i middelzonen.

Næste gang skal vi lave forsøg med dyr(melorm)

Det var alt for denne gang...

Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012

Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012

Overordnet emne: Energi i fødevarer

Energiformer

Termisk energi (varme, en energi vi opnår ved bevægelse)

Kemisk energi (når vi indtager mad omsættes det til ATP, ved overskud bliver det til fedt)

Elektrisk energi

Strålingsenergi

Kerneenergi

Magnetiskenergi

Elastiskenergi

lydenergi

mekanisk energi

lysenergi

C₆H₁₂O₆+6O₂+ADP+P  -->  6CO₂+6H₂O+ATP

ATP = Adenosin tri phosphat

ADP = Adenosin di phosphat

Når en binding brydes frigives energi, så vi kan tænke, bevæge os og gøre alt for at kunne fungere menneskeligt.

Fotosyntesen

6CO₂ + 6H₂O+lysenergi  -->  C₆H₁₂O₆ +6O₂

Opgave

Åben Bioakviator (systime) og find modul 11. Her laver i parvis selvevaluering.

1)
Det er korrekt at alle former for energi kan omdannes til varme.

2)

Varme=partikelhastighed

Kinetisk enegi=et legeme i bevægelse

Varme tab=energi omdannelse

Kemisk energi=energi som kan frigives når et stof omdannes

lys=elektromagnetisk stråling

3)
Varme energi er bl.a.:

-noget som kommer på solen

-partikelhastighed

-energi som vanskeligt omdannes til andre energiformer

-noget som opstår ved enhver omdannelse af en energiform til en anden energiform

-noget som enhver anden energiform kan omdannes til

4)

Den process som i levende celler omdanner kemisk energi i glucose til kemisk energi i ATP og varme kaldes respiration.

5)

I fotosyntesen gælder at:

-energi omdannelser foregår i planters grønkorn

-går i stå når tempoeraturen bliver for lav

-går i stå hvis temperaturen bliver for høj

-energi omdannelser afhænger bl.a. af lysintensiteten

6)

I respirationen gælder at:

-Eukaryote celler foregår respirationens energi omdannelser i mitokondrierne

-respirationen går i stå, hvis temperaturen bliver for lav

-går i stå hvis temperaturen bliver for høj

-størstedelen af den kemiske energi i glucose omdannes til varme

7)

35% af den kemiske energi i glucose omdannes under respirationen til kemisk energi i ATP

8)

20% af lysenergien omdannes under fotosyntese til kemisk energi i glucose.

9)

Under løb foregår et muskelarbejde som er forbundet med energi omdannelser.

Rækkefølgen er:

Kemisk energi i glucose omdannes til kemisk energi i ATP samt til varme.

Kemisk energi i ATP omdannes til bevægelsesenergi samt til varme.

Bevægelsesenergi omdannes til varme.

10)

Denaturere betyder: at et protein mister sin naturlige struktur (form).

Energi indhold i de følgende fødevarer:

Fedt                      38Kj/g

Kulhyldrat         17Kj/g

Proteiner            17Kj/g

Alkohol                30Kj/g

Man kan måle hvor meget energi der er i de forskellige nærringsstoffer ved at sætte ild til det og måle temperaturen.

Observation af øvelse

Hvad brænder bedst, en hasselnød eller en pebernød?

Først tager man 20ml vand (vi tager kun 10ml) og hælder det i et reagensglas, herefter tager vi dens temperatur som er 21grader.

Så vejer vi hasselnødden, den vejer 0,67g.

Pebernødden vejer 3,19g.

Så tager man nødden ind over en bunsenbrænder, indtil den brænder og derefter flytter man den ind under reagensglasset, for at måle den nye temperatur, nødden brænder med en kraftig gul flamme og vandets temperatur er 95grader. Reagens glasset bliver helt sort.

Forsøget gentages med pebernødden, for at kunne sammenligne de to forsøg og deres temperatur.

Start temperaturen på de 10ml er 21grader.

Ved opvarmning er der en svag rød flamme og vandet er nu 95grader. Reagens glasset er ikke blevet brændt sort som ved den anden.

Sodet på glasset og farve forskellen på flammen indikerer at hasselnødden var varmere, men da vandet ikke kan blive over 100grader varmt uden at fordampe, kan forskellen ikke måles. 

Resultater

	Hasselnød	Pebernød
Temp. stigning	95	95
Gram	0,67	3,19
Temp. stigning/gram	142	29grader/gram

Fejlkilder kan være skyld i de forskellige resultater, som varme tab, temp. max ved kogepunkt, målefejl ved mængde af vand, nøddens afstand fra glasset osv. Alt skal holdes præcist og ens, for at man kan gennemføre en sammenligning af de to forsøg.