onsdag den 18. januar 2012

Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012


Evaluering af biologitimen d. 18.01.2012
Overordnet emne: Energi i fødevarer

Energiformer

Termisk energi (varme, en energi vi opnår ved bevægelse)
Kemisk energi (når vi indtager mad omsættes det til ATP, ved overskud bliver det til fedt)
Elektrisk energi
Strålingsenergi
Kerneenergi
Magnetiskenergi
Elastiskenergi
lydenergi
mekanisk energi
lysenergi

C6H12O6+6O2+ADP+P  -->  6CO2+6H2O+ATP

ATP = Adenosin tri phosphat
ADP = Adenosin di phosphat

Når en binding brydes frigives energi, så vi kan tænke, bevæge os og gøre alt for at kunne fungere menneskeligt.


Fotosyntesen

6CO2 + 6H2O+lysenergi  -->  C6H12O6 +6O2

Opgave

Åben Bioakviator (systime) og find modul 11. Her laver i parvis selvevaluering.

1)
Det er korrekt at alle former for energi kan omdannes til varme.

2)
Varme=partikelhastighed
Kinetisk enegi=et legeme i bevægelse
Varme tab=energi omdannelse
Kemisk energi=energi som kan frigives når et stof omdannes
lys=elektromagnetisk stråling

3)
Varme energi er bl.a.:
-noget som kommer på solen
-partikelhastighed
-energi som vanskeligt omdannes til andre energiformer
-noget som opstår ved enhver omdannelse af en energiform til en anden energiform
-noget som enhver anden energiform kan omdannes til

4)
Den process som i levende celler omdanner kemisk energi i glucose til kemisk energi i ATP og varme kaldes respiration.

5)
I fotosyntesen gælder at:
-energi omdannelser foregår i planters grønkorn
-går i stå når tempoeraturen bliver for lav
-går i stå hvis temperaturen bliver for høj
-energi omdannelser afhænger bl.a. af lysintensiteten

6)
I respirationen gælder at:
-Eukaryote celler foregår respirationens energi omdannelser i mitokondrierne
-respirationen går i stå, hvis temperaturen bliver for lav
-går i stå hvis temperaturen bliver for høj
-størstedelen af den kemiske energi i glucose omdannes til varme

7)
35% af den kemiske energi i glucose omdannes under respirationen til kemisk energi i ATP

8)
20% af lysenergien omdannes under fotosyntese til kemisk energi i glucose.

9)
Under løb foregår et muskelarbejde som er forbundet med energi omdannelser.
Rækkefølgen er:
Kemisk energi i glucose omdannes til kemisk energi i ATP samt til varme.
Kemisk energi i ATP omdannes til bevægelsesenergi samt til varme.
Bevægelsesenergi omdannes til varme.

10)
Denaturere betyder: at et protein mister sin naturlige struktur (form).

Energi indhold i de følgende fødevarer:

Fedt                      38Kj/g
Kulhyldrat         17Kj/g
Proteiner            17Kj/g
Alkohol                30Kj/g

Man kan måle hvor meget energi der er i de forskellige nærringsstoffer ved at sætte ild til det og måle temperaturen.


Observation af øvelse
Hvad brænder bedst, en hasselnød eller en pebernød?

Først tager man 20ml vand (vi tager kun 10ml) og hælder det i et reagensglas, herefter tager vi dens temperatur som er 21grader.
Så vejer vi hasselnødden, den vejer 0,67g.
Pebernødden vejer 3,19g.

Så tager man nødden ind over en bunsenbrænder, indtil den brænder og derefter flytter man den ind under reagensglasset, for at måle den nye temperatur, nødden brænder med en kraftig gul flamme og vandets temperatur er 95grader. Reagens glasset bliver helt sort.

Forsøget gentages med pebernødden, for at kunne sammenligne de to forsøg og deres temperatur.

Start temperaturen på de 10ml er 21grader.
Ved opvarmning er der en svag rød flamme og vandet er nu 95grader. Reagens glasset er ikke blevet brændt sort som ved den anden.

Sodet på glasset og farve forskellen på flammen indikerer at hasselnødden var varmere, men da vandet ikke kan blive over 100grader varmt uden at fordampe, kan forskellen ikke måles. 

Resultater

Hasselnød
Pebernød
Temp. stigning
95
95
Gram
0,67
3,19
Temp. stigning/gram
142
29grader/gram

Fejlkilder kan være skyld i de forskellige resultater, som varme tab, temp. max ved kogepunkt, målefejl ved mængde af vand, nøddens afstand fra glasset osv. Alt skal holdes præcist og ens, for at man kan gennemføre en sammenligning af de to forsøg.



5 kommentarer:

  1. Hold da fest.. Rigtig flot skrevet, og du har rigtig meget med..

    Jeg er nok ikke helt enig med jeres opservation om at pebernøden og nøden brændte lige godt, da soden på glasset som i også bemærker nok tyder på at der har været en del varmer.

    også lidt ærgeligt at pilen i reaktion sætningerne er blevet til et á.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser lige på det og retter det snarest!
      Tak for det brugbare respons! :--)

      Slet
  2. Det er et rigtig godt indlæg, alt er flot skrevet og godt gennemgået.

    Der er mange flotte observationer.

    Det eneste jeg har er det samme som Thomas skriver.

    SvarSlet
  3. Rigtig flot og meget detaljeret. Du har det hele med som Jeg ser det. Husk at det er temperaturstigningen der er interessant og at formålet er finde ud af hvor meget energi der er i de 2 fødevarer. Eneste sted jeg savner lidt detaljer er i forbindelse med forsøgets fejlkilder. Her bør du uddybe hvordan fejlkilderne virker. Så kunne du evt have udeladt de spørgsmål fra bioaktivator som man jo alligevel får svaret på derinde. Og så havde det været lækkert med et billede eller to.

    SvarSlet
  4. Ser rigtig godt ud Sofie! flot detaljeret, men mangler lidt billeder, ja :-)

    SvarSlet