I starten af timen bliver der fremlagt.

Appetitregulering og hjerte- karsygdomme.

E-numre.

Vi skulle benytte hjemme siden http://www.toft.dk/e-nummer. Hvorved man kan se hvad der kan være i dine vare. Så som ”vær på vagt”, ”Animalsk”, ”Undgå stoffet”, ”Genmodificeret”

Eksempelvis E320, hvilket er fra tyggegummi fra Mentos. ”Har forårsaget kræft i formaver hos rotter” ”BHA har vist en svag østrogen effekt- en mulig årsag til mænds faldende sædkvalitet” 

Kroppens energibalance

-       Den energi som vi bruger i løbet af dagen. Man skal have en vis mængde dog ikke for meget, for så tager man på. Hvis du får for lidt taber du sig.

-       RTP er med til at hjælpe vores krop i gang.

Aktivitet- Jo større muskler man har, jo højere stofskifte har man. Mænd har generelt et større stofskifte end kvinder, da mænd før i tiden primært skulle jage og kæmpe som kvindens gunst. Kvinder har flere fedt depoter, for at kunne føde og amme.

Appetitten reguleres i hypothalamus. Det som registerets på kort sigt er bl.a.:

- Smagen.

- Tygning og synkning of maden.

- Mavens flydningsgrad.

- Stofskifteprocessernes varmeproduktion.

- Og mere diffust også dufte af mad eller snak om mad.

Det som registreres på lang sigt er:

- Blodets indhold af sukker, aminosyrer og fedtsyrer. (Hormoner som udskilles fra fedtvævet)

- Blodets indhold af insulin, CCK og leptin.

- Glykogenlagrenes fyldningsgrad. (Den glukose som der kommer via respiration er ATP. Den glukose som man ikke bruger bliver lageret. Et energilager.)

Protein har den største varmeproduktion.

Aminosyrer kommer ud i blodet og gør at kroppen føler sig mæt i længere tid. Insulin regulerer indholdet af sukker.

Definition på et hormon:

Der er fire ting, som karakteriserer hormoner:

-       Hormoner er regulerende stoffer. Så som insulin.

-       Hormoner dannes i endokrine kirtler.

-       Hormoner spredes med blodet til hele kroppen

-       Hormoner virker kun på særlige målceller, som har hormon-receptorer.

Der er dog også en negativ feedback. F.eks vores hypofyse sender signal til thyreoidea at vi er sultne, som sender det videre til vævsceller. Dette er dog ikke godt, for så er vi sultne hele tiden. Hvilket ville kunne føre til overvægt.

Hjertekarsygdomme.

-       Rygning (danner flere blodplader og de klistrer sammen)

-       Overvægt (højt kolesteroltal)

-       Diabetes (forstyrrelser i fedtstofskiftet, højt kolesterol, høj blodtryk)

-       Fysisk inaktivitet (fedtstofskiftet hæmmes)

-       Mættet fedt (sætter sig i blodårer)

F.eks. hvis du er overvægtig. Så er er for meget fedt i kroppen, den fedt optager noget af blodkarenes plads. Derved er der mindre plads til blodkarrene. Blodtrykket bliver øget. Men hvis det er svært for blodet at komme igennem, så kan der komme en blodprop.