torsdag den 24. oktober 2013

Nervesystemet




Nervesystemet inddeles overordnet i to systemer, centralnervesystemet (CNS) og det periferenervesystem (PNS).
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven mens det perifere system kan inddeles i tre områder - det sensoriske, det motoriske og det autonome (som igen kan opdeles yderligere).
I PNS skelner man mellem nervebaner som er tilførende og nervebaner som er fraførende. Det er det sensoriske nervesystem der via tilførende nervebaner leder information fra sanserne over til CNS og de motoriske nerver ledes via fraførende nervebaner der sender information fra CNS til musklerne.


Nervecellen:
Ligesom alle andre organer i menneskekroppen er nervesystemet bygget op af en masse enkeltceller.
Der er to typer af celler i nervesystemet - neverceller og gliaceller (støtteceller).
Det som er specielt ved nervecellen, er dens opbygning, som er langt mere indviklet end mange andre cellers.

På somaet (cellekroppen) sidder en lang række udløbere.
Dendritter og aksoner er navnet på de to typer af udløbere der findes og forskellen på dendritter og aksoner er, at aksoner ender i endeterminaler, hvor nervecellen er tæt forbundet med andre nerveceller.
Derudover kan man også sige at forskellen på disse to udløbere er, at dendritter fører nerveimpulsen ind til kroppen og aksonet fører nerveimpulsen væk fra kroppen. Jeg har valgt at sætte denne figur ind, forat illustrer hvordan den beskrevne nervecelle ser ud.



Sygdomme i nervesystemet:
Nervesystemet kan blive genstand for både sygdomme og skade. Hjernen kan blive skadet af blodprop og hjerneblødning, hovedskade, giftstoffer, infektioner, aldersforandringer eller svulster. Vi er født med et bestemt antal nerveceller. Ødelægges en nervecelle, kan den ikke erstattes. Andre nerveceller vil i begrænset omfang kunne overtage opgaver for den døde nervecelle. Ødelægges en perifer nerve, dør den helt ind til rygmarven. Den perifere nerve kan vokse ud igen, men det sker meget langsomt med 1-2 mm om dagen og kun i begrænset omfang. Nerveskader giver derfor meget ofte varige skader.

Da nervesystemet er meget komplekst, kan skader på hjernen, rygmarven eller de perifere nerver give meget forskellige symptomer. Det kan dreje sig om hovedpine, svimmelhed, svigt af balance eller koordination, svaghed, følelsesløshed, hukommelsestab, besvær med at forstå og opfatte, kramper og tab af bevidsthed.




Neurologi er navnet på det medicinske speciale som drejer sig som sygdomme og skader på nervesystemet. En specialist på dette feltet betegner sig som en neurolog.




Lavet af Rafael Nørgaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar